Las Soldaderas

28. august - 10. oktober 2010

Las Soldaderas

28. august - 10. oktober 2010

Historier om de kvindelige soldater fra den mexicanske revolution vises gennem historiske fotos fra familien Casasolas arkiv.
Se www.editorialcasasola.com

En hyldest i anledning af hundredåret for den første væbnede sociale revolution mellem 1910-1920. Udstillingen arrangeres sammen med Mexicos Ambassade i Danmark.

Baggrundsoplysninger om las Soldaderas

I 1910 udbrød revolution i Mexico.

Kvinder – las soldaderas – tog aktiv del i revolutionen: nogle kæmpede side om side med mændene i oprørshærene, andre tog opstilling bagerst i tropperne eller sørgede for mad og forplejning.

Kvinder bar våben, kvinder red heste, kvinder tog sig af de sårede og gav de døde en værdig afsked. I alle funktioner mødte man dem. Som de navnløse soldater fungerede de mange soldaderas som aktive rebeller og forsvarere – og skrev sig på denne måde ind i historien.

Revolutionen omfattede hele Mexico. Den var blodig og langvarig og dødstallet stort.

Revolutionen tog sin start i oprør mod Mexicos diktator gennem 30 år, den 80-årige Diaz. I 1911 lykkedes det efter blodige kampe at vælte Diaz. Oprørslederen Gustavo Madero blev efter en overgangsperiode demokratisk valgt til præsidentembedet med stor opbakning fra masserne.
Imidlertid udøvede Diaz’ tilhængere vedvarende modstand, som voksede og blev organiseret i angreb og arrestationer, der førte til, at præsident Maderos blev skudt i 1913.

Emiliano Zapata i syd og Pancho Villa i nord var fremtrædende ledere af revolutionshæren. Også mellem dem og Madero var der uoverensstemmelser, men overordnet var de på samme side. Særlig Zapata kæmpede for bøndernes frigørelse fra godsejerne og for deres ret til jord. Han og Villa, men også Diaz´ regeringshær, havde mange soldaderas tilknyttet.
I 1915 udbrød der borgerkrig mellem forskellige fraktioner af oprørerne. Det var revolutionens blodigste år, der også medførte utallige soldaderas’ død.

Revolutionsårene slutter i 1920 med valget af Obregón til præsident efter at både Zapata og Villa havde mistet det meste af deres magt.

Journalist og fotograf Agustín Casasola (1874-1938) interesserede sig for dagliglivet og indfangede fotografisk, hvad han så udspille sig mellem mennesker. Gennem hans fotos har vi i dag et overleveret vidnesbyrd om las soldaderas’ deltagelse som soldater og som hjælpere.

Gustavo Casasola (1900-1983, søn af Agustín Casasola) tog allerede som 13-årig sammen med sin far ud som fotograf. Senere grundlagde han det berømte Casasola Arkiv, hvor udstillingens billeder stammer fra.

Fernando de Fuentes (1894-1958) var oprindelig journalist, men blev i 1930erne Mexicos førende filminstruktør bl.a. gennem filmene i revolutionstrilogien, som vises her.
Min ven Mendoza (El Compadre Mendoza, 1933) gennemspiller paradokset mellem loyalitet overfor Zapatas hær og overlevelse. Fange nr. 13 (El prisionero 13, 1933) viser, hvordan mødres beskyttelse kan føre til fædres ufrivillige overgreb på sønner. Tag med Pancho Villa (Vamonos con Pancho Villa, 1936) omhandler revolutionens sammenhold og splittelse.