Handlekraftig og visionær frontfigur søges

21.12.2018

Handlekraftig og visionær frontfigur søges

Stillingsannonce – Museumsleder

KVINDEMUSEET I AARHUS GENERATIONSSKIFTER

Kvindemuseet er museet i Danmark, der sætter fokus ikke bare på kvinder, men på kønskultur og debatterer kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet. Museets vision er via sin samling, forskning og formidling at skabe nysgerrighed, dialog, refleksion og viden om kønnets betydning; historisk, aktuelt og i fremtiden.

Processen er allerede godt i gang, Kvindemuseet er med til at sætte kønsfaglige spørgsmål på agendaen både i ind- og udland og arbejder målrettet med at sætte nye standarder både inden for indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Og med at åbne døre for alle køn.

En stærk og udadvendt profil
Har du lyst, mod og evner til at stå i spidsen, nu hvor næste ledergeneration skal til? Vi søger en stærk og udadvendt person med museumsrelevant uddannelse, baggrund og erfaring – en som er kreativ og brænder for at give vores unikke museum en endnu stærkere stemme såvel i museumsverdenen som i den kønspolitiske diskussion.

God både til visioner og handling
Visioner og praktisk handlekraft er nøgleord i jobbet. Det går rigtig godt for museet, og vi har høje ambitioner for fremtiden. Derfor er det vigtigt, at du både kan være vores udadvendte faglige frontfigur, men også lederen, der kan dyrke netværk, nye strategiske partnerskaber og tænke forretningsstrategisk. Ledelseserfaring er en fordel samt interesse for personaleledelse og organisationsudvikling.

I løbet af 2019 planlægger vi at ansætte en souschef med en administrativ profil. Vores nye direktør forventes at sparre med bestyrelsen omkring fremtidig arbejdsfordeling mellem direktør og souschef.

Ansøgning og næste skridt
Såfremt du slipper gennem nåleøjet til første samtale forventer vi, at du medbringer et oplæg, der skitserer hvordan dine visioner og handlekraft kan komme i spil.

Har du spørgsmål om jobbet, før du søger, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Merete Andersen på tlf. 29 74 71 04 eller mail: merete.andersen@dlapiper.com.

Frist for ansøgning den 31.01.2019.