MenuLuk

Kommentar: Et museum i bevægelse

16.11.2020


Kommentar: Et museum i bevægelse

Kvindemuseet har forandret sig. Museets lovmæssige grundlag ændrede sig i 2016 fra ‘Kvindernes kulturhistorie’ til ‘Kønnenes kulturhistorie’. Museet fremhæver naturligvis kvinders historie, men historien og diskussionerne om køn og ligestilling handler også om at have blik for machokultur og manderoller, om opdragelse af vores piger og drenge – om seksualundervisning – om demokrati, magt og bevægelse.

Kvindemuseet blev stiftet for knap 40 år siden for at fortælle historien om kvindernes kulturhistorie og den kamp, der – trods store sejre – stadig er i gang. Museet begyndte som en græsrodsbevægelse, blev en statsanerkendt institution og blev dermed også et billede på den kamp, det dokumenterer. Det blev selv en del af historien.

Og det er en afgørende del af museets DNA den dag i dag. Vi er aktivister, ikke konservatorer. Vi dokumenterer ikke kun, hvad der er sket. Vi er selv en del af kampen og debatten. Vi vil ikke være et sted, man blot mødes for at mindes. Med historien som hammer vil vi være med til at bygge fremtiden (for nu at blive lidt højpandede).

For at gøre dette må vi følge med tiden. Både i forhold til at kunne dokumentere, hvad der sker, og i forhold til at sikre, at museet opleves relevant og vedkommende. Det er faktisk et helt grundlæggende vilkår for et museum, at vi skal bringe historien ind i den samtid, vi er en del af.

En ændring af Kvindemuseets navn på baggrund af museets udvidede ansvarsområde kan på ingen måde ændre ved, at kvindekampens historie uundgåeligt må være rygraden i et ansvarsområde om køn og ligestilling.


Det handler om mere end kvinder

For lige at understrege: Vi har en afgrundsdyb respekt for det fundament, vi står på, og den historie, vi fortæller. Historien om, hvad kvinderne har opnået, er essentiel, og den er museets rødder og kerne. Sådan er og bliver det ved med at være.

Men historien er ikke slut. Der er stadig meget at arbejde og kæmpe for – senest understreget af Sofie Linde og de mange afledte diskussioner og konsekvenser. Diskussionerne handler også om at have blik for machokultur og manderoller, om opdragelse af vores piger og drenge – om seksualundervisning  – om demokrati, magt og bevægelse.

Hvis vi skal styrke viljen til et ligestillet samfund, må vi brede blikket ud og sikre, at forståelsen af køn – og for, hvordan køn kan begrænse – opleves som relevant for alle. Dels fordi der er brug for at tale sammen og arbejde sammen for at løse de problemer, der stadig er. Dels fordi vi på museet ikke kun taler om kvinders kønsproblematikker men også om mænds – og i øvrigt de mange, der ikke føler sig omfavnet af disse to kønsbetegnelser.

Hvis vi skal rykke noget, skal vi rykke sammen.

Inklusion indebærer ikke eksklusion

På Kvindemuseet har vi siden 2016 haft til opgave at dokumentere kønnenes kulturhistorie. Det giver i vores optik, jf. ovenstående, rigtig god mening, men vi er også klar over, at dette er med til at skille vandene, fordi nogle ser det som et brud med Kvindemuseet som symbol og bevis på kvindekampen. Nogle frygter, at vi skyller barnet ud med badevandet ved at tale om køn og ikke kvinder.

Men vi mener altså ikke, at det giver mening alene at tale om den ene side af sagen. Og vi kan garantere, at vi ikke kommer til at skylle kvindehistorien ud. Den er jo hele vores fundament.

Af beskrivelsen af Kvindemuseets nuværende ansvarsområde fra 2016 fremgår det, at museet arbejder med kønskultur historisk og aktuelt – med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.

Det skal vores navn afspejle.

Et navneskifte er en forudsætning for:

  1. at understøtte museets lovmæssige grundlag ift. indsamling, forskning og formidling
  2. at skabe sammenhæng mellem museets navnetræk (brand) og virke
  3. at sikre, at kulturhistorien om køn, ligestilling og mangfoldighed opfattes som relevant for alle køn
  4. at signalere, at ALLE er velkomne på museet

Kort sagt

For at sige det noget kortere:

  • Som museum vil vi ikke kun dokumentere fortiden. Vi vil også påvirke fremtiden, og det kræver, at vi taler ind i samtiden
  • Som museum har vi en rolle at spille i den fortsatte kamp for kvinders position og rettigheder – og for ligestilling og lige muligheder i det hele taget
  • Som museum vil vi tale til alle, både kvinder, mænd og andre køn, unge og ældre
  • Som museum skylder vi de kvinder, hvis arbejde, vi bygger på, at vi ikke bare er et sted at mindes men en aktiv, engageret aktør.

I vores arbejde vil vi altid gerne have dine kommentarer og tanker:

Send dem til postkasse@kvindemuseet.dk

Du er også velkommen til at ringe til museets direktør Julie Rokkjær Birch for yderligere info: 25454523

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up