MenuLuk

Kunsten at Tjene – Art Weekend Aarhus

02.10.2020 - 04.10.2020


Kunsten at Tjene – Art Weekend Aarhus

Mange kunstnere har bijob i servicefag, som restaurationsbranchen, for at få økonomien til at hænge sammen. Men hvor går grænsen mellem tjener og performer?

Kunstnere er ofte nødsaget til at have en bibeskæftigelse til mindsteløn ved siden af deres kunstneriske praksis, og lever således ofte med en økonomisk usikkerhed – hvilket især er blevet tydeligt i lyset af corona-pandemien. Kunsten at Tjene fremhæver og undersøger kunsten i servicebranchen ved at sammenblande de to forskellige roller: kunstneren og tjeneren.

Kunsten at Tjene er et performanceprogram på museumscafeen på Kvindemuseet som en del af Art Weekend Aarhus. Klædt i klassisk tjeneruniform vil de tre kunstnere Lotte Bækgaard, PernillePoet og Tam Vibberstoft fortolke tjenerrollen.

Projektet er et interdisciplinært samarbejde mellem de tre kunstnere Lotte Bækgaard, PernillePoet og Tam Vibberstoft, hvis baggrunde er funderet i både billedkunst, scenekunst, musik og poesi. Afhængig af hvornår publikum kommer forbi cafeen, vil man opleve performances som Den Åndende Tjener, Din tjener, din kunstner og Den Kunstige Menu.

Læs mere på Facebook begivenheden her >>

Praktisk

Som et af programpunkterne på festivalen Art Weekend Aarhus, er der gratis adgang til Kunsten at Tjene i museumscafeen alle dage.

Fredag 2/10: 14-17

Lørdag 3/10: 11-14

Søndag 4/10: 11-14

 

OBS// Alt vil foregå efter myndighedernes pladskrav grundet Coronavirus.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up