MenuLuk

SOSU undervisningsforløb


Undervisningsforløbet er tilrettelagt til social- og sundhedsuddannelsen herunder også EUX, social- og sundhedsassistentuddannelsen, og er et supplement til fagene om interkulturel kompetence, generationshistorie, livshistorie, demens, rehabilitering og reminiscens.

Forløbet er bygget op med variation mellem oplæg, rundtur i museets udstillinger pigernes og drengenes historier om 150 års barndom og Køn Redelighed om betydningen af køn gennem tiden. De studerende vil blive delt i mindre arbejdsgrupper noget af tiden. Undervejs vil der være opsamlinger og diskussioner, som lærerne er meget velkomne til at være med i.

Forløbet omhandler generationen, der er født og opvokset i Danmark 1920-1960, og deres opvækst og livsbetingelser gennem barndommen og ungdommen. Det består af en kort introduktion til perioden, hvorefter de studerende går rundt i museets udstilling pigernes og drengenes historier og finder genstande, der har tilhørt børn i den tid. Derefter bliver der holdt oplæg ud fra temaerne: Familie, Bolig, Mad, Skole, Arbejde, Anden Verdenskrig og efterkrigstiden. Til sidst arbejder de studerende med generationshistorie i 100 års begivenheder i udstillingen Køn Redelighed.

Færdiguddannede personalegrupper er også velkommen til at komme til undervisningsforløbet, hvor vi kan inddrage deres oplevelser og erfaring med borgerne i oplæggene og opsamlingerne.

Varighed: 1,5 timer
Pris: 550 kr

Book forløb