MenuLuk

Irma og Gustavs jul


Juleeventyr på Kvindemuseet

Traditionen tro inviterer Kvindemuseet 0.-5. klasse indenfor til fortællinger om Irma og Gustavs jul. Det
foregår fra 20. november til 20. december 2017 fra mandag til fredag.

Irma og Gustav repræsenterer to forskellige måder at holde jul på, og det skaber en god anledning til at tale med eleverne om, hvor mange forskellige måder vi i dag fejrer denne højtid på. Og at nogen slet ikke gør det.

Vi starter med fortællinger om Irma og Gustavs jul. Fattige Irma, som er fra 1930’erne, tilbydes at fejre
jul hos en rig familie, og Gustav, som er fra starten af 1900-tallet og søn af en overlæge, tilbringer sin juleaften på fødselsanstalten.

Derefter går vi på skattejagt i udstillingen pigernes og drengenes historier, hvor vi finder ting og sager fra dengang Irma og Gustav var børn. Til sidst taler vi om elevernes egne juletraditioner og om de mange forskellige måder, vi i dag fejrer jul på.

Vi glæder os til at se jer!

Klassetrin: 4.-5. klasse
Tid: 60 min. fortællinger og skattejagt
Pris: 450,-

Book forløb

Tilknyttede objekter fra samlingen