MenuLuk

Uddannelse og borgerret


I 1850 udkom brevromanen ’Clara Raphael – 12 breve’, skrevet af den kun 19-årige privatlærerinde Mathilde Fibiger. Romanen satte spørgsmålstegn ved kvindens stilling i samfundet.

Hermed var kvindefrigørelsen for første gang i nyere tid offentligt sat på dagsordenen i Danmark.

Romanen vakte skandale og affødte stor diskussion. Den fire år ældre skoleforstanderinde Pauline Worm gik ind i diskussionen med krav om, at kvinder skulle have samme adgang som mænd til uddannelsessystemet. Kun derved kunne kvinder skabe sig mere lige vilkår på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Samlet var det et oprør mod den kvindeopdragelse, der udelukkende fokuserede på at give kvinden de færdigheder, der blev krævet og forventet af hende, så hun kunne opfylde sin fremtidige rolle som hustru og mor.

Dansk Kvindesamfund, der blev stiftet i 1871, var særdeles aktive i bestræbelserne for at forbedre kvinders uddannelsesmæssige og økonomiske vilkår. I 1872 startede de Handelsskolen for Kvinder, i 1874 Søndagsskole for de arbejdende og tjenende Klasser og i 1875 Tegneskolen for Kvinder.

De sidste årtier af 1800-tallet blev der gradvist åbnet for adgangen til uddannelsessystemet. I 1875 fik kvinder adgang til universitetet og i 1893 til Kunstakademiet. Men denne adgang var forbeholdt de få. Adgang til de offentlige gymnasier fik piger først med den nye skolelov af 1903. Også andre muligheder for uddannelse tog form i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. I 1860’erne blev der indført eksamen for lærerinder ved borger- og almueskoler. Med denne uddannelse fik kvinder mulighed for ansættelse som lærerinde ved det offentlige skolevæsen.

Sygeplejen, der hidtil havde været baseret på frivilligt arbejde, blev i 1875 professionaliseret. Uddannelsen gjorde sygeplejerske-gerningen til en velrenommeret levevej for ugifte kvinder.

I 1902 åbnede Magdalene Lauridsen landets første husholdnings-seminarium i Sorø. Efter endt uddannelse som husholdningslærerinde kunne kvinderne søge ansættelse på de mange husholdnings-skoler og aftenskolekurser, der i de første årtier af 1900-tallet oprettedes over hele landet med det formål at give voksne kvinder undervisning i husgerning.

I årene frem til århundredskiftet stiftedes flere foreninger, der havde kravet om kvinders valgbarhed og valgret på deres program.

Den samlede indsats førte til kommunal valgret for kvinder i 1908 og almindelig valgret i 1915, hvilket blev fejret Grundlovs-dag, 5. juni 1915, hvor mellem 10-12.000 kvinder samledes i et valgretstog til Rigsdagen.

Toget var et vidensbyrd om, at kvinderne påskønnede og værd-satte den borgerret, som mænd af alle partier havde besluttet ikke længere at udelukke dem fra. Men samtidig gjorde kvinderne opmærksom på, at de ikke sagde ’tak’ for at få tildelt denne almene borgerret.