MenuLuk

Renæssancen


Efter reformationen i 1536, hvor man bl.a. fjernede helgendyrkelsen og Jomfru Marias betydning for menneskenes relation til det himmelske, lades kirken tilbage uden kvindelige aktører og troen uden kvindelige forbilleder. Præsterne må som noget nyt gifte sig med kvinder, men kvinderne må som før, under hele kristendommens epoke, ikke være præster.

Samfundet er under forandring. Videnskaberne vinder frem. Kun ganske få kvinder gør sig gældende blandt de ypperste videnskabsmænd. De første danske universiteter blev grundlagt, i København før reformationen i 1479, og i Lund, som var dansk, i 1666, men her fik kvinderne ikke adgang.

Pagten med og afhængigheden af naturen står i forandringens tegn. Kvindeviden om fødsel og barsel, sundhed og sygdom eller lindring og ekstase gennem urter og afkog, som var opbygget gennem årtusinder, kom til kort overfor den nye tids naturvidenskabelige principper, som søgte objektive årsags-virknings forklaringer.

Retfærdighed var endnu ikke en del af mellemmenneskeligheden. Pine og straf kunne uden rettergang ramme høj som lav, der gerådede ud i modsætning til magthaverne eller fællesskabet. Retfærdighedssamfundet skulle opbygges og en lang række processer, som byggede på bevisførelse, blev gennemført. Mange af disse processer tog udgangspunkt i anklager for trolddom eller hekseri, og blandt de anklagede var størsteparten kvinder.

Grænselandet mellem viden og overtro var meget flydende. Viden og erfaring kunne genfindes som overtro og anvisning af ritualer. Amuletter, som beskyttede mod dette eller hint, og leveregler, som forhindrede det værste af det værste, havde en central betydning i dagligdagens gøren og laden og i forbindelse med livets store begivenheder som fødsel, ægteskabsindgåelse og død.

Renæssancens udfoldelse i Danmark efter reformationen hyldede individets frie udfoldelse. Fornuften blev gradvis dominerende over tidligere tiders naturafhængighed og videnskaberne over tidligere tiders erfaringsoverlevering. I dette spændingsfelt blev der af kongen selv og af herremænd og gejstlige rundt om i landsbyerne rejst en række enkeltstående anklager og processer, hvor mange – især kvinder – blev dømt til brænding eller anden dødelig straf for hekseri af en eller anden art.

Sidste heksebrænding i Danmark fandt sted i 1693.