MenuLuk

Oplysning og frihed


I løbet af 1700-tallet voksede en ny ideologi og tankegang frem, der var baseret på fornuften. Dette ændrede også synet på kvinden.

Kvinden blev af 1700-tallets tænkere anerkendt som ligeværdig med manden og værende i besiddelse af de samme evner og de samme muligheder. Det var den traditionelle opdragelse og de manglende muligheder for uddannelse, der hidtil havde begrænset kvinders frie udvikling, sagde de.

Idéen om at kvinder kunne uddanne sig begyndte at tage form. Men udviklingen gik langsomt, og de kvinder, der fik læse- og skrivefærdigheder, tilhørte endnu kun samfundets øverste lag.

Borgerdøtre og adelsdøtre fik, i det omfang deres fædre fandt det passende, undervisning i læsning, skrivning og regning. Håndarbejde, dans, musik og tegning indgik derimod som faste ingredienser i døtrenes dannelse.

Århundredet bød på flere opslagsværker om lærde kvinder, ligesom der var en stigende tendens til at se kvinder som forfattere og meningsudtrykkere. Borgerskabets kvinder blev en central del af det nye læsende publikum.

Kvindens situation blev derved sat på dagsordenen og blev betragtet som andet end en naturgiven selvfølge. Diskussionen om kvindens muligheder, valg og forudsætninger holdt sig dog inden for de allerede afstukne patriarkalske rammer. Den nærmest ubestridelige naturlov med manden som kvindens overhoved blev ikke nævne-værdig anfægtet i 1700-tallets kvindelitteratur. Kvindens samfundsrolle var underordnet manden. Var hun ugift, stod hun under sin faders eller sin værges myndighed, som gift under sin ægtemands. Kun som enke havde hun selvstændig råderet. Og selv da var det svært.

Frihedsideologierne tog form i slutningen af 1700-tallet, i Danmark som i den øvrige vestlige verden. Centralt stod ønsket om frihed for enkeltindividerne, kvinde som mand, og frihed for alle, adelig som almue.

Med de nye idéer fulgte tanken om menneskets ret til at hævde sin egen naturlighed og følelser. Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af de kvinder, der dyrkede de nye idéer politisk, ideologisk, kulturelt og privat. I sit forfatterskab satte hun fokus på familielivet og kvinders betydning for hjemmet.

Thomasine Gyllembourg blev omkring 1800-tallets midte en af de mest læste og værdsatte forfattere. Samtidens kvinder fik derved en ny litterær identitet.

Denne udvikling skabte i sammenhæng med samfundets stigende liberalisering en base, hvor kritiske kvinderøster gradvist kunne komme til orde. En base, hvorfra 1800-tallets gryende debat om kvinders rettigheder og evner, udsprang.