MenuLuk

Middelalderen


Kristentroen kom til Danmark. Med den kom billeder af Eva med det fristende æble og Maria med den tilgivende moderfavn. Biblens fortællinger og hverdagslivets funktioner blev vist i kalkmalerier i de mange kirker, som blev bygget alle steder i landet. Kirkerne blev de nye samlingssteder.

Levealderen var lav og børnedødeligheden høj, navnlig i den spæde alder. Dåben blev en vigtig begivenhed i starten af livet. Det var ikke usædvanligt, at kvinder døde i barselssengen.

Størstedelen af befolkningen levede på landet, men byerne voksede gradvist frem omkring bispesæder og handelssteder. De fleste levede i ægteskaber i deres voksenliv. Kvinderne bestyrede husholdningen, hvad enten den var fattig eller rig. Rige husholdninger kunne opbygge forråd af mad og klæder, som alene husfruen havde nøgle til. Hovedfunktionerne i husholdningen var madlavning med kogning og stegning over åbne ildsteder, som var indbygget i husene, og fremstilling af klæder og linned samt vedligeholdelse og vask.

Mændene førte krigene og styrede det fremvoksende rige, dog med enkelte undtagelser. Dronning Thyra, som levede i overgangen mellem hedenskab og kristendom i 900-årene, tillægges æren for at have været bygherre på Dannevirke og vogter af landets grænse. Myten stammer fra skriften på den sten, hendes mand Gorm rejste i Jelling til hendes minde. Også beretninger om kvindelige hærførere, valkyrier, findes i eftertidens skriftlige kilder. Når myterne er dannet, er det højst tænkeligt, at der har været magtfulde kvinder i den tidlige middelalder.

Margrete 1. (1353-1412) blev en af middelalderens bedste regenter. Hun blev som 10-årig gift i et strategisk ægteskab med kongen af Norge. (Det havde hendes far, Valdemar Atterdag bestemt.) Hendes eneste søn arvede som 6-årig kronen i Danmark og Norge og senere Sverige. Margrete styrede kongerigerne som formynder for sin søn. Sønnen døde i en ung alder, og Margrete videreførte nu styret som fuldmægtig frue og husbond. I 1397 lykkedes det hende at få Danmark, Norge og Sverige forenet i Kalmarunionen.

Ægteskabet var et praktisk forhold for rig og fattig.
Arbejdsdeling og arbejds-fællesskab mellem mand og kvinde var en nødvendighed for livets opretholdelse. I jordrige familier benyttede man ægteskabet til at øge besiddelserne ved samgiftning af jordbesiddelser.
Præster, munke og nonner måtte ikke gifte sig. Var der overskud af sønner og døtre, kunne klostrene optage disse mod betaling. Klostrene blev dog også søgt ud fra ønsket om at leve et liv i bøn og i det fællesskab, klostrene rummede, og for den lærdom, man kunne erhverve sig dér.

At læse og skrive var forbeholdt de få. Svenske Birgitta (1303-1373) nedskrev en række åbenbaringer, hun fik, bl.a. om hvordan Maria fødte Jesusbarnet. Hun gik i rette med paven. Hun skabte Birgittinerordenen, hvor nonner kunne modtage lærdom og boglige færdigheder, og skabte herved grundlaget for moderklosteret Vadstena i Sverige og klostrene i Maribo og Mariager.
Birgitta blev helgenkåret i 1391.