MenuLuk

Livet på landet i 1950’erne


Danmark var stadig et landbrugssamfund i 1950’erne.

Meta, Ruth, Anna og Inge var landbokoner i Nordjylland, Ella var husbestyrerinde, syerske og selvstændig.

De var søstre, født mellem 1897 og 1910, vokset op på en lille landejendom og gået i skole i Nøvling. De var alle som 14-årige, efter at de var blevet konfirmeret, startet i tjenestepladser ikke langt væk fra hjemmet.

Som voksen overtog Meta sammen med sin mand barndomshjemmet. Anna og Inge erhvervede landboejendomme sammen med deres mænd ret tæt derved, Ruth 25 km derfra. Søstrene bevarede tætte dagligdags forbindelser med hinanden livet igennem og fejrede fødselsdage, jul, Sct. Hansaften o.l. i hinandens selskab.

Meta og Inge fik børn, de andre forblev barnløse.

Naturen var deres ét og alt – som arbejdssted med dyrene i marken og blomsterne i haven – og som kreativt område som motiver på deres broderier, tegninger og fotografier.

Meta og Ella købte i fællesskab et kamera, som blev brugt flittigt fra deres unge år op gennem 1950’erne. Da blev det afløst af et farvefilmkamera, som fulgte dem ud på de første busrejser som turister sydpå til Tyskland og Holland.

I 1950erne var forandringerne på vej med nye redskaber og dyrkningsmetoder på landet. Tørveskæreren, som hørte søstrenes barndomstid til, havde igen været fremme i besættelsesårene, men blev stillet til side sammen med leen og håndriven, som efterhånden kun blev brugt til at skære lidt græs til hønsene, så æggeblommerne kunne blive gule og velsmagende.

Hestespand foran høstvogn og maskiner i marken blev sjældne. Køerne kom stadig på græs hver dag sommeren igennem. Malkemaskinen kom ind i de besætninger, hvor man hidtil havde håndmalket. Kun når man efterstrippede eller skulle tilmalke en ung ko i åben spand, var det stadig nødvendig at hælde mælken gennem mælkesien for at sigte eventuelle urenheder fra.

Søstrene blev ved med på hver deres sted at arbejde såvel i mark og stald som i have og køkken.

Efterhånden som søstrene blev ældre og flyttede fra deres landbo-ejendomme, blev jorden fra de små brug solgt og lagt til større brug, og de små stuehuse med udbygninger og have blev købt af unge par, som boede i Ålborg og omegn. Med en bil kunne de fortsætte deres arbejde i byen og have glæden ved freden på landet.

I senere generationer blev landbokvinder med fuldtidsbeskæftigelse som medhjælpende hustruer sjældne. I dag har de fleste kvinder på landet lønnet erhvervsarbejde.