MenuLuk

Lighed, frihed og søsterskab


1970ernes kvindebevægelse lå i forlængelse af og samtidig med ungdomsoprøret og var bl.a. en reaktion på uindfriede forventninger om lighed mellem kønnene. Bevægelsen var et opgør med kvinderollen, som gjorde kvinder til hustruer, mødre og husmødre, og et oprør mod de materielle uligheder mellem mænd og kvinder.

Lige adgang for kvinder og mænd til arbejdsmarkedet var en rettighed, som både den tidlige og den nye kvindebevægelse kæmpede for.

Arbejdet for ligeløn splittede mænd og kvinder, bl.a. fordi nogle arbejdsgivere foretrak den billige, kvindelige arbejdskraft frem for manden, der med sin traditionsbårne forsørgerpligt skulle have en højere løn. Det blev glemt, at kvinder også havde forsørgerpligt, ikke mindst de enlige mødre. Trods tidlige krav om lige løn for samme arbejde opnåede alle lønmodtagere det først ved lov i 1976. Da konjunkturerne vendte i 1980erne, var det især kvinderne, der mærkede til arbejdsløsheden.

I 1970erne blev der etableret kvindeølejre, kvindehøjskoler og kvindehuse rundt om i Danmark – steder, hvor kvinder ville have lov til at være sig selv for at kunne få ro til at tage ordet og tænke sig om under parolen: Ingen klassekamp uden kvindekamp.

Rødstrømpebevægelsen, som den blev kaldt i folkemunde, vandt fra slutningen af 1970erne også indpas på universiteterne, hvor kvinderne stillede krav om kvindeforskning.

Kvindemuseet i Danmark er barn af kvindebevægelsen. Grundlæggelsen af museet udsprang af ønsket om at formidle kvindeforskningens resultater til offentligheden, både mænd og kvinder, og af ønsket om at indsamle og udstille genstande om kvinders liv, kort sagt ønsket om at give kvinder en plads i kulturhistorien.

Kvindemuseet ønskede samtidig at skabe arbejdspladser for kvinder i en tid med høj kvindearbejdsløshed. Museet blev til som et græsrodsinitiativ og opbygget i nært samarbejde med kvinder med og uden uddannelse, kvinder af alle aldre og fra alle lag, heriblandt mange, som ufrivilligt var blevet arbejdsløse.

Kvindernes kulturhistorie blev udforsket og fortalt gennem udstillinger under titler som ’Giv plads for liv’, ’Først den ene vej, så den anden vej’, ’Kog gryde kog’, ’Slægt og slid’.

Der er ingen grænser for de emner, som lader sig belyse med udgangspunkt i kvindernes situation.

FN’s første Kvindekonference blev holdt i København i 1980. En række kvindelige kunstnere indsamlede dokumentation over kvindelig kunst, som blev vist i det moderne medie: dias fremført på overblændingskaruseller som lysbilledshow.

Kvinder i Kunst arkivet fra 1980 findes i Kvindemuseets samlinger, mens kvindelige kunstneres originale værker stadig er tyndt repræsenteret i offentlige samlinger.