MenuLuk

Krop og pleje


Krop og pleje, hygiejne og prævention

Blod og menstruation har påkaldt sig kvinders skjulte opfindsomhed og diskrete regler om renlighed og hygiejne. Der er syet, hæklet og strikket hygiejnebind, som efter vask blev brugt igen og igen – indtil fabrikker og reklameindustri gik sammen om at gøre minusdage til plusdage.

Kvinders ret til at bestemme over egen krop og dermed ret til at bestemme, om de ville have børn eller ej var et omdrejningspunkt i en til tider hidsig seksualpolitisk debat, som blev ført i Danmark fra midten af 1920erne og hen over 30erne.

Argumenter brødes for det frivillige moderskab sikret ved prævention på den ene side, som bl.a. forfatterinden Thit Jensen var en vedholdende fortaler for, og ret til provokeret abort som konsekvens af det store antal illegale aborter på den anden side.

I 1950erne blev der gennemført en propaganda for udbredelse af kendskabet til anvendelsen af svangerskabsforebyggende midler. Svangerskabshygiejneloven gav i 1955 alle kvinder, der havde født eller aborteret, ret til gratis vejledning i antikonception.

Udviklingen gik langsomt. Først i begyndelsen af 1970erne blev seksualundervisning indført i skolerne. På dette tidspunkt havde de unge kvinder for længst taget P-pillen, der kom til Danmark i midten af 1960erne, til sig.

P-pillen blev af de unge kvinder opfattet som et betydeligt fremskridt i forhold til pessaret eller moderbeskytteren, som pessaret også kaldtes, og som havde været kendt i Danmark siden 1880erne.

Men der var også kritiske røster mod de bivirkninger, som p-pillen førte med sig. I ind- og udlandet blev der ført retssager mod medicinalfirmaer af kvinder, der havde fået blodpropper efter brug af p-piller. Andre bivirkninger var svimmelhed, øget vægt, hævede ben, hovedpine og måske kræft.

Kravet fra kvindebevægelsen og fra mange af de kvindelige læger var et krav om et sikkert svangerskabsforebyggende middel, der skulle være ufarligt at bruge.

Med de sikre præventionsmidler og med vedtagelsen af loven om fri abort i 1973 fik kvinderne retten til at bestemme over egen krop. En ret, der er svær at anvende for den enkelte kvinde – men sværere endnu at undvære.

Skønhedsidealet har altid været under forandring.
Kroppen er blevet formet af korsettet for at tilpasse sig tidens syn. Korsettet har vist, at man tilhørte den priviligerede klasse, hvor kvinder ikke behøvede at arbejde. Korsettet var også en måde at have kontrol over kroppen, og ikke uden grund blev det et symbol på kvindens undertrykkelse.

Korsettet forsvandt som følge af, at kvindeoprøret i slutningen af 1800-tallet krævede større bevægelsesfrihed i alle henseender. Gennem hele 1900-tallet blev kvinderne stadig mere synlige, og samtidig blev mere og mere af kvindekroppen synlig: den rykkede ud i det offentlige rum og blev genstand for en stigende seksualisering. Idealerne om den perfekte krop bliver vist frem i ugeblade og på reklamer. Tilbage står den enkelte kvinde med sin egen krop, der skal holdes slank og attraktiv.