MenuLuk

Krigs- og krisetider


Krigs- og krisetider 1940 – 45
9. april 1940 kom krigen til Danmark. Landet blev besat, og hverdagen ændredes brat og drastisk. Mørklægning, luftalarm, beskyttelsesrum og angst blev en del af dagligdagen, det samme gjorde rationeringsmærker, hamstring, genbrug, omsyning og optrævling.

Overalt skulle der spares, og opfindsomheden var stor: det hæklede sengetæppe blev trevlet op og garnet anvendt til blebukser, strømper og trøjer, gardiner blev til kjoler, mel- og saltsække syet om til pudebetræk, undertøj og babytøj, gulvklude kunne broderes og syes om til en jakke. Fiskeskind af rødspætte og ål blev brugt til sko, bælter og knapper, og skosålernes levetid blev forlænget med slidstærke elefantsøm.

Damestrømper var vanskelige at få fat i, så derfor skulle der passes på dem, man havde. Var uheldet ude, og en maske løb, kunne en maskestopningspind effektivt hindre maskerne i at løbe videre. Fibersvampe i kedlen blev brugt for at spare på gassen. Kalken aflejrede sig i svampen, og på den måde kunne der spares på den tildelte gasration.

Nye produkter kom på markedet. Erstatningskaffe, erstatningssæbe og celluld var blot nogle af disse produkter, hvis kendetegn var, at kvaliteten var dårlig. Anderledes forholdt det sig med de tekstiler, der blev syet af det fine silke- og nylon faldskærmsstof.

Faldskærmsstoffet var vidnesbyrd om en stadig voksende modstand mod den tyske besættelse. En modstand, nogle viste ved at bære huer, nipsenåle og øreringe i farverne rødt, hvidt og blåt, det engelske flyvevåbens farver. Kongemærket med Christian X’s navnetræk var en anden måde at vise sit sindelag på. Disse markeringer var en forholdsvis uskyldig protest mod besættelsesmagten, om end tyskerne opfattede dem provokerende og forbød dem. Langt mere alvorlig var konsekvenserne for de danskere, der aktivt deltog i modstandsbevægelsen. Her var mange kvinder også dybt involverede.

De var aktive på alle niveauer. De skrev, trykkede og delte illegale blade ud. De lagde hjem til, når modstandsfolk og engelske agenter skulle have et nyt skjulested.

Kvinder blev sjældent kropsvisiteret, så derfor fungerede mange af dem som kurerer. Under tøjet, i skoene, i deres håndtasker, i cykelkurve og barnevogne transporterede de informationer, våben og ammunition fra skjulested til skjulested. Kvinder var også aktive i egentlige sabotageaktioner.

Konsekvenserne for deltagelse i det illegale arbejde var alvorlige: fængsel, koncentrationslejr, dødsdom. Mange gik derfor rundt med en giftampul, som de kunne sluge, hvis det blev nødvendigt.

Danske Kvinders Beredskab, DKB, blev oprettet en måned før besættelsen. Et år efter havde 30.000 kvinder meldt sig ind i DKB. Deres opgaver var under luftalarmer at hjælpe civilbefolkningen med betjening af gasmasker og evt. med bespisning.