MenuLuk

Frue og tjenestepige


Borgerskabskvinden og gårdmandskonen havde behov for tjeneste-folk. Det var fruens ansvar, at husførelsen fungerede, såvel i det daglige som når der skulle holdes selskaber. Samtidig var en god husmor én, der ledede en stor eller lille husholdning og videregav sin viden og sine kvalifikationer til de, der var ansat hos hende.

Det var nemt at skaffe hushjælp. De unge piger stod i kø for at få en plads, og den løstansatte hushjælp som vaskekone, kogekone, strygekone og sypige var også nemme at finde. Mange gifte arbejderkvinder var tvunget til at påtage sig forskellige former for løsarbejde for at bidrage til familiens økonomi, især i familier, som blev ramt af arbejdsløshed, druk eller sygdom.

Hovedparten af landets unge piger kom tidligt ud af skolen. Døtre af husmænd, daglejere og arbejdere skulle ud at tjene, så de kunne ernære sig selv og ikke ligge familien økonomisk til last. Døtre af gårdmænd og købmænd skulle ud at tjene for at lære noget.

Tjenestepigen medbragte ved sin ansættelse sin kommode, træsko, et forklæde, et par bomuldskjoler, en natkjole og lidt undertøj til sin tjenesteplads. Med i bagagen havde hun altid sin skudsmålsbog, som alle tjenestefolk – eller tyende som de blev kaldt – skulle være forsynet med. Skudsmålsbogen indeholdt oplysninger om tyendets navn, alder, fødested og angivelse af, hvilke steder hun havde tjent og hvor længe, hun havde været ansat.

Arbejdsdagen var lang og hård. Og tjenestepigen ofte meget ung. Det var ikke usædvanligt, at pigerne kom ud at tjene i en alder af kun ti år. Måske havde hun fri hver anden søndag, så hun kunne komme hjem og besøge sin mor og far.

Nogle tjenestepiger var tilknyttet den samme familie i mange år. Men de fleste skiftede plads på de årlige skiftedage 1. maj og 1. november. Og de rejste efterhånden længere og længere væk fra deres barndomshjem.

Det var den begyndende industrialisering, der tog fart i de sidste årtier af 1800-tallet, der var baggrunden for det ændrede rejsemønster. Bearbejdning af mælk til smør og ost, brygning, slagtning, bagning, vævning – alle disse husholdningsfunktioner, som igennem århundreder havde været kvindernes arbejds- og ansvarsområde på gårdene, blev gradvist overtaget af maskiner, og behovet for arbejdskraft på landet faldt tilsvarende.

Døtre og sønner af husmands- og daglejerfamilier, landbosamfundets socialt dårligst stillede lag, søgte derfor væk fra land-områderne. Nogle valgte den lange rejse til et helt andet land, til det forjættede Amerika, i håb om her at skabe sig en ny og bedre tilværelse. Andre søgte til byerne: Her var arbejde, frihed og
bedre tider, håbede de.

Nogle af de tilvandrende unge kvinder fik beskæftigelse på byernes nye fabrikker, andre fik arbejde som tjenestepige hos byens borgerskab og blev her oplært i husførelse og barnepleje.