MenuLuk

Forhistorisk tid


I de ældste tider opsøgte menneskene de steder, hvor de kunne skaffe føde ved at samle og jage. Når det blev småt med føden, flyttede de et nyt sted hen. Man formoder, at der tidligt har været arbejdsdeling mellem kvinder og mænd således, at kvinderne fortrinsvis har samlet muslinger og østers ved kysterne samt frugt, korn og frø, og at mændene fortrinsvis har jaget og fisket. I jæger-samler samfundet var størstedelen af føden vegetabilsk.
Indsamling af forråd har været en nødvendighed i vort klima med vinter og sommer. Menneskenes ældste produktion er lerkrukker af forskellig art til opbevaring af madvarer. Man mener, at kvinder har fremstillet de fleste krukker.

Det var ikke praktisk at vandre med forråd. Vore formødre og –fædre slog sig efterhånden ned som fastboende og begyndte at så og høste afgrøder. Det fastboende liv blev et jæger-bonde samfund, hvor mænd stadig gik på jagt, og kvinder supplerede planteføden ved at så frø og korn og holde dyr nær hjemmet. Dyr blev indfanget, tæmmet og avlet som husdyr. De kunne slagtes og spises, men kunne også anvendes som trækdyr i markarbejdet med plantedyrkning.

Til den fastboende kultur hører væven. Tidligere gik man klædt i skind fra de nedlagte dyr, som man bearbejdede bl.a. med skrabe-sten af flint til klædningsstykker. Med ten og væv var det muligt at bearbejde plante- og pelsfibre, f.eks. hør og uld, og væve klæder.

Ildgøring og tilberedning af mad over ild var banebrydende for civilisationshistorien. Fra jordfund og fra de ældste nedskrevne overleveringer af tanke og tro fra ældre tider ved vi, at dyrkelse af frugtbarhed har været central for livets riter og myter. Ofring til guderne har været en tilbagevendende begivenhed.

Fra romersk jernalder har man fundet kvindelige frugtbarhedsgudinder. En sådan var Frøya, som er fundet i Rebild. Hende havde Kvindemuseet indlånt i en årrække, men i 2008 er hun tilbageleveret til museet i Aalborg. Figuren har haft en ukendt funktion på offerpladsen, men mest sandsynligt til støtte for frugtbarheden.

Et andet offerfund er Gundestrupkarret. Karret er fundet i Himmerland i 1891 og dateres til ca. 300 år f.Kr. Det har næppe været fremstillet i Danmark men i Midteuropa.
Det dekorerede sølvkar var sammensat af en bund og 8 sideplader (kun 7 er blevet fundet). Sidepladen i udstillingen er en gipskopi. Motivet er en kvinde, antageligt en præstinde, der dier en mand ved sit ene bryst og en hund ved sit andet.

Man var hedninger. Forestillingerne om menneskenes liv og død var knyttet til Asatroen. Odin og Thor var de ’store’, men Freya er beskrevet som Odins jævnbyrdige.
Freya er den nordiske kærlighedsgudinde. Mange træk og funktioner deler Freya med Frigg, som var Odins hustru og mor til Balder – alle guders yndling, som døde, ramt af en pil fremstillet
af mistelten.
Kvinder i barsel påkaldte såvel Freya som Frigg.

Også Ydun var uundværlig i gudernes samfund. Hun uddelte frugterne fra et æbletræ, som stod i Asagård, og som kun guderne måtte spise. Æblerne gav evig sundhed og ungdom.