MenuLuk

Familie og arbejdsliv


I 1950erne steg lønningerne gennem hele årtiet, og i 1958 var arbejdsløsheden stort set forsvundet.

Kernefamilien stod centralt – et familieideal bestående af far, mor og børn. I idealfamilien arbejdede manden for at tjene penge til familiens underhold, mens kvinden gik hjemme, stod for husholdningen og børnenes opdragelse.

Indtil midt i århundredet lå børnepasningen således i hjemmene for de fleste og i børneasyler for de få, som havde dagligt arbejde uden for hjemmet. Efterspørgslen på arbejdskraft under 1960ernes højkonjunkturer betød imidlertid, at der var behov for, at kvinderne blev en del af arbejdsstyrken, også de gifte.

Kvinderne efterkom behovet. I stigende omfang blev de lønarbejdere, ikke kun af økonomisk trang, men også af lyst. Fuldtidshusmoderen var under afvikling.

Dette kunne kun lade sig gøre, fordi kommunerne indstillede sig på at tage et medansvar for børnepasningen. 1960erne blev det årti, hvor udbygningen af omsorgsinstitutioner som børneinstitutioner og plejehjem for alvor tog fart.

Mange udearbejdende kvinder fik arbejde i disse omsorgsinstitutioner, men efterspørgslen efter kvindelig arbejdskraft var også stor inden for kontor og handel og industri.

Industrien, især nærings- og nydelsesmiddelindustrien, som overtog fremstilling af mange slags mad og drikke fra husholdningen, ansatte mange kvinder som lønarbejdere.

Det samme gjorde de nye elektroniske fabrikker, hvor radioer og TV-apparater til hjemmebrug og radarer og måleudstyr til kold krigs brug blev masseproduceret.

Da kvinderne i stor stil indtog arbejdsmarkedet i 1960erne, var arbejdet ofte tempo- og rutinepræget. Kvinderne fik dobbeltarbejde og havde som udearbejdende fortsat ansvaret for børnepasning og husholdningen ved siden af. Men kvinderne ville blive på arbejds-markedet, også selv om de blev gift og fik børn.

Uddannelsesboomet i 1960erne kom også kvinderne til gode. Mange fik længere skoleforløb og højere uddannelser end tidligere, og antallet af kvindelige elever og studerende steg markant. Det afspejlede behovet for uddannet arbejdskraft men også tidens tanke om lighed gennem uddannelse.