MenuLuk

Diversitet og mangfold


Diversitet og mangfold mod årtusindskiftet

Gennem arbejde og uddannelse, kamp og medansvar i det samfundsmæssige liv er kvinderne i Danmark nået langt, hvad angår at have samme muligheder som mænd økonomisk, politisk og privat.

Ligestillingen er ikke nået, men er måske indenfor rækkevidde. Siden de to første kvinder blev optaget på universitetet i 1877, er de kvindelige studerende nu i overtal på de højere læreanstalter. Siden den første kvindelige minister blev udnævnt i Danmark i 1924, er antallet af kvindelige ministre 5 ud af 17 i 2001. Ligestillingen er stadig noget, der skal kæmpes for.

Ligestillingen gik hånd i hånd med, at kvinder tilpassede sig det mandlige look: de blå jeans til kvinder, selv gravide, var stilmæssigt et lån fra amerikanske cowboys og jernbanearbejdere. Spadseredragt med skulderpuder eller jakke med lange bukser var lån fra den vesteuropæiske diplomat eller forretningsmand.

Arbejdskraftens frie bevægelighed betød, at unge, såvel kvinder som mænd, rejste ud og så andre dele af verden, før de koncentrerede sig om uddannelse og karriere.

Arbejdskraftens frie bevægelighed betød også, at unge mænd fra andre nationer rejste til Danmark og tilbød deres arbejdskraft, for senere at hente kærester og koner fra deres hjemlande og bosætte sig her fast. Mindre frivilligt kom store grupper af flygtninge til denne fredelige del af verden, som Danmark var blevet. Mange af dem, der flyttede hertil i årtierne efter kvindeoprøret, levede i familier med arbejdsdelinger, hvor kvinden primært var hustru og mor. Det virkede håbløst gammeldags – også blandt dem, der oprindeligt var modstandere af rødstrømpebevægelsen. Viljen til at tage uddannelse blandt indvandrerdøtre er imidlertid ved årtusindeskiftet større end viljen til at tilbyde dem job og karriere efterfølgende.

Kvindeligheden har forandret sig: Fra at være defineret gennem moderskab og husarbejde er det efterhånden funktionerne i samfundet – karrieren – der definerer kvinders tid og identitet. Den klassiske konflikt for kvinder mellem moderskab og arbejde er dog langt fra løst. Konfliktens fokus har skiftet fra at være et oprørspunkt i den tidlige kvindebevægelse til at være et fælles defineret problem i 1960erne-70erne. Da kvinderne havde fundet fodfæste i uddannelses- og arbejdslivet udenfor hjemmet i 1980erne-90erne, blev det atter en individuelt båren konflikt. Presset på en barselsfond var ét af de løsningsforslag, som var ved at få vind i sejlene op mod årtusindskiftet.

Midt i de tilbageværende uligheder ser vi flere og flere steder, at kvinder er nået langt og har gjort sig bemærket langt ud over, hvad man tidligere forventede af en kvinde. Et lysende eksempel er Lene V. Hau. Hendes eksperimenterende grundforskning omhandler lysets hastighed – og gør os måske en dag i stand til at stoppe lyset, stoppe tiden.