MenuLuk

Arbejde og fællesskaber


Arbejde uden for hjemmet var en nødvendighed for nogle kvinder, et ønske for andre. Industrialisering, specialisering af håndværk og udbygning af et offentligt forsorgs- og sundhedsvæsen betød, at kvinders mulighed for at skaffe sig arbejde uden for hjemmet blev flere og bedre.

I 1931 blev Jennie Jensen (f. 1894) alene med datte ren Tove. De boede oven over ’Hotel Jylland’ i Studsgade, hvor Jennie Jensen havde systue. Mange enlige mødre har gennem årene ernæret sig som sypige, et velegnet erhverv, hvor man kunne have barnet ved sig. Det nye var, at man, som Jennie Jensen, kunne lære faget på et specialkursus i tilskæring på Teknologisk Institut. I 1936 fik Jennie Jensen kontrakt med Spirella Corsettiere og drev herefter såvel systue som korsetteri frem til 1972, hvor hun i en alder af 78 år stoppede sit virke som forretningskvinde. Hun døde i 1990.

Det var først i 1931, at gifte kvinder erhvervede retten til at beholde et næringsbrev efter giftermål og derved muligheden for at fortsætte som selvstændig erhvervsdrivende.

Det betød, at dameskrædder fru Ellen Storck (1899-1998) ikke behøvede at opgive sin forretning, da hun blev gift. Hun havde som nyudlært dameskrædder både arbejdet på systue og med syning for velhavende familier, hvor hun boede 8-14 dage ad gangen. I 1929 åbnede Ellen Storck egen kjolesalon i Århus. Hun blev senere godkendt som mesterlærer og beskæftigede seks svende og seks lærlinge. I 1944 blev dameskrædderfaget anerkendt som håndværkslaug, og Ellen Storck blev næstformand i landsforeningen. Da Århus Dameskrædderlaug blev stiftet i 1949, blev hun oldermand frem til 1973, hvor lauget atter ophørte. Skrædderhåndværket var da stort set overtaget af tekstilindustriens masseproduktion og modehusenes kreationer af unika.

Børnerige familier, tæt beboelse og sparsom ernæring var karakteristisk for livet i 1930’erne, især i byerne. Spædbørnedødeligheden var høj. For at vende udviklingen blev sundhedsplejerskeloven vedtaget i 1937. Barnet fik herved sine egne omsorgspersoner: sundhedsplejerskerne.

Det var et krævende arbejde med lange arbejdsdage. Ofte havde sundhedsplejersken tilsyn med 200-300 spædbørn, og hvert hjem skulle rutinemæssigt besøges 18-20 gange. Børnene blev målt, vejet og iagttaget, og mødrene instrueret i vigtigheden af at efterleve de tre R’er – Ro, Renlighed og Regelmæssighed – i omsorgen af det spæde barn.

I dag er der sundhedsplejersker ansat i alle landets kommuner og tilknyttet alle skoler.

Højskolelivet fik i løbet af 1930erne et stærkt greb i ungdommen i by og på land. Kvinder i stort tal søgte til gymnastikhøjskoler som Ollerup, Snoghøj og Bertramskolen. Gennem gymnastikken oplevede de glæden og fællesskabet, og ofte blev der knyttet livslange venskaber, der blev holdt ved lige gennem vandrebøger. Andre kvindefællesskaber blev bl.a. skabt gennem spejderkorps som KFUK og husmoderforeninger.