MenuLuk

Zofia Posmysz’ erindringer fra Auschwitz

3. august - 28. august 2018


Zofia Posmysz’ erindringer fra Auschwitz

3. august - 28. august 2018

I samarbejde med Den jyske Opera og MOCAK* viser Kvindemuseet en udstilling, der skildrer Zofia Posmysz’ liv og forfatterskab.

Åbning af dobbeltudstillingen i Musikhuset og på Kvindemuseet: Torsdag d. 2. august 2018 kl. 19 – 20.30

Udstilling af fotos, plakater, bøger, interview og film fra Zofia Posmysz liv og forfatterskab kredser om hendes personlige møder i koncentrationslejren.

I et samarbejde mellem Den Jyske Opera, Kvindemuseet i Danmark, Musikhuset Aarhus og MOCAK vises en dobbeltudstilling om Zofia Posmysz’ liv og forfatterskab. Udstillingen vises dels i Musikhusets foyer i forbindelse med Den Jyske Operas produktion ”Passageren” og dels på Kvindemuseet. Udstillingerne kan opleves både sammen og hver for sig.

Mieczyslaw Weinbergs opera Passageren fik sin uropførelse i 2010, og nu bliver den kaldt ét af det 20. århundredes mesterværker. Efter hele Weinbergs familie blev myrdet under holocaust, ønskede han at skrive et værk, som omhandlede krigens gru og samtidig viste hans stærke tro på, at friheden, retfærdigheden og menneskeligheden vil sejre til sidst. Weinberg fandt sit perfekte operaemne i Zofia Posmysz’ selvbiografiske roman, der skildrer hendes oplevelser som fange i Auschwitz.

I årene 1942-45 var hun fange i koncentrationslejren Auschwitz. Her skrev hun digte om fortvivlelse og længsel efter frihed. I hendes fædreland, 1950’ernes Polen, var stemningen uforsonlig overfor nazitiden, men for Zofia blev det vigtigt at fortolke ’det onde’ og formidle en form for indsigt. Temaet går igen i hendes lange forfatterskab, således også i hendes roman Passageren (1962), der danner grundlag for operaens libretto, og som kredser om fangevogterens angst for at møde et af sine ofre.

Kvindemuseet giver 20% rabat på entré, hvis du fremviser en operabillet til Den Jyske Operas Passageren.

Udstillingerne støttes af:
NRW KULTURsekretariat
FONDEN AARHUS 2017
AAGE OG ULLA FILTENBORGS
FOND AF 8. NOVEMBER

*MOCAK = Museum of Contemporary Art in Krakow

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up