MenuLuk

Kvinder til fest og farver

08. december 2007 - 08. juni 2008


Kvinder til fest og farver

08. december 2007 - 08. juni 2008

I jubilæumsåret er Kvindemuseet gået på opdagelse i egne samlinger og har fundet nogle af de festlige og farverige kjoler frem. De pryder nu den gamle byrådssal.

Her er kjoler med høj hals og tournureeffekt, og her er åleslanke kjoler med udskæring og draperinger over busten. Selskabskjoler i flotte faconer og stærke farver, ’den lille sorte’ fra flere årtier. Her er hatte med fjer og tyl. Og sko med stiletter ved siden af sko med franske hæle. Også et par elegante frakker har sneget sig ud af magasinerne. Til enhver modekavalkade hører også et par brudekjoler.

Kjolerne er fremstillet og brugt mellem 1855 og 1980. Udstillingen afspejler den store variation, der er i kvinders fortrukne festtøj til forskellige tider og forskellige lejligheder. Modens betydning for, hvad man synes er smukt og moderne, og hvad der ikke kan bruges i dag, kan også opleves i udstillingen.

Kom og gør studier. Se, om her er en kjole, som kunne inspirere til næste tur i byen eller til nytårsfesten. Find kjolen, som fik betegnelsen cocktailkjole. Find en rød udgave af Jaqueline Kennedys dragt. Eller nyd bare synet af de mange rober.

Tilknyttede objekter fra samlingen


Museums are awesome because everyone shuts the fuck up