MenuLuk

Kvinder, Kunst og Rennæssance

23. november 2006 - 31. januar 2007


Kvinder, Kunst og Rennæssance

23. november 2006 - 31. januar 2007

Kvinder som bestillere af billedkunst i Danmark og Europa

Udstillingen præsenterer kvindelige bestillere af kunst fra den danske renæssance. Det drejer sig om kvinder fra overklassen, som havde adgang til penge og beslutninger om køb af kunst og opførelse af bygninger. Udstillingen vil vise, hvad danske renæssancekvinder iværksatte inden for kunstens område, og spørge dels til hvilke vilkår de som kvinder havde for at gøre sig gældende som bestillere af kunst, og dels til hvordan man i eftertiden har set på deres virke.

Udstillingen vil blandt andet præsentere kvinder som Dronning Christine (Kong Hans’ dronning), Birgitte Gøye og Karin Krabbe, der alle bestilte gravmæler for dem selv og deres ægtefæller.

Endvidere vil kvinders netværker være et fokuspunkt – fx netværket omkring Dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg (Chr. IIIs dronning), hvis døtre, søstre og svigerinder var gift med magtfulde europæiske fyrster, samt generationen efter, netværket omkring Dronning Sophie af Mecklenburg (Fr. IIs dronning) med hendes 4 døtre, alle ligeledes gift med ledende fyrster i Europa. Disse netværker var særdeles vigtige for formidlingen af kunst og kultur mellem de forskellige hoffer.

Gennem billedgengivelser præsenteres disse lærde og fornemme kvinder, som havde det til fælles, at de i perioder af deres liv havde indflydelse på kunst og arkitektur. F.eks. var dronning Dorotheas indretning af slotskapellet på Sønderborg Slot et vidnesbyrd om en kunstmæcen af betydeligt format, ligesom også Dronning Christines gravkompleks i Odense Gråbrødrekirke var af international standard.

Renæssancens kvindesyn, kvindeidealer og kønsroller som baggrund for de forskellige kvinders virke vises. Renæssanceudstillingen opbygges som en billedfrise, som placeres i den kronologiske del i museets basisudstilling.

BIllede: Dronning Christine m svigerdatter dronning Elisabeth og datter kurfyrstinde Elisabeth.
Fra Claus Bergs altertavle i Odense, bestilt af Christine. Foto: Danmarks Kirker

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up