MenuLuk

Kvinder er den halve verden

23. oktober 2015 - 21. februar 2016


Kvinder er den halve verden

23. oktober 2015 - 21. februar 2016

Kunstudstilling med Yukari Ochiai

Jeg harmes over pengemagten som ødelægger Moder Jord, vores natur og klima blot for profit. Jævne folks liv, kvinder og børn er altid de første ofre for udbytningen.
– Yukari Ochiai

Yukari Ochiai er født og opvokset i Japan. Hun studerede malerkunst i Sovjetunionen, hvor hun traf den danske kunstner Dea Trier Mørch i Leningrad i 1967. Hun fulgte med til Danmark og var med til oprettelsen af kunstnerkollektivet Røde Mor i 1968. De følgende ti år var hun særdeles produktiv i Røde Mors grafikgruppe. Hendes grafik pryder flere af gruppens musikudgivelser, og hun har skåret nogle af Røde Mors mest kendte plakater bl.a. Kvinder er den halve verden (1975), som hurtigt blev en moderne klassiker.

Kvindebevægelse og kvindepolitik har udgjort en vigtig del af Yukaris virke, og hendes billedhistorier handler om aktuelle sociale forhold.

Yukari Ochiai har med sin mand, filmdokumentaristen Michel Regnier rejst meget i den 3. Verden, hvorfra hun har hentet inspiration til de mange indfølende grafiske skildringer af almindelige menneskers – særligt kvinder og børns – liv.

Yukari Ochiai bor til daglig i Montreal, Canada. Hun og flere af Røde Mors medlemmer vil være til stede til åbningen af udstillingen.

Udstillingens værker fortæller tre historier:

Den første historie skildrer den rige verdens ‘Holiday Club’, som ødelægger en fredelig afrikansk fiskerlandsby.

Den anden historie fortæller om en landsby, hvis befolkning mister deres naturlige miljø, fordi pengemænd ødelægger regnskoven for at sælge tømmeret og derefter lave kvægfarme.

Det tredie kapitel er – i kontrast til ødelæggelserne – en historie om en gruppe kvinder, der beslutter, at de nøgne og forblæste bjerge omkring dem skal blive grønne igen. Sammen med botanikere udvælges stærke træsorter, og gennem en enorm indsats beplantes bjergsiderne for at blive frugtbare til næste generation.

Der udgives en billedroman med udstillingens værker.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Anne-Mette og Thomas Kruse og Røde Mors Fond.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up