MenuLuk

De syngende træer

11.11.2016 - 29.01.2017


De syngende træer

11.11.2016 - 29.01.2017

Karaboroerne i Burkina Faso

I en kultur, hvor kvinder omskæres, og hvor mænd har flere koner, kan det være svært for os i vesten at forstå den selvstændiggørelse, som er i gang for kvinder i Burkina Faso.
Den Aarhusianske organisation SocieTrees har de sidste 5 år kæmpet for de burkinske kvinders rettigheder.

Et samarbejde med 100 burkinske kvinder har ført til 5000 små Parkia træer og 10 plantager, som nu er ejet af kvinderne. Parkiatræet kaldes også kvindernes træ, idet kvinderne producerer det lokale produkt soumbala fra træet – små ”protein bomber”, som er med til at brødføde landsbyerne i Burkina Faso.

I udstillingen om de syngende træer lytter vi til de enkelte kvinder. Vi hører deres sang i træerne, vi læser deres udtalelser på væggene og vi følger deres hverdag gennem filmoptagelser for at få en forståelse af, hvordan det er at leve i en kultur med omskæring og flerkoneri.

At have mange koner er et statussymbol i Burkina Faso. Mændene går ikke med deres kvinder under armen for at vise dem frem, i stedet bygger de traditionelle runde hytter, så hver passerende kan tælle, hvor mange koner han har giftet sig med. Hytten skal fungere som sovesal om natten og som arbejdsrum og køkken om dagen. Kvinderne skiftes til at sove i mandens langhytte og lave mad til ham.

OM SOCIETREES
SocieTrees, står bag projektet Mousso Ta Yiri, som på dansk betyder Kvindernes Træ. Projektet er et samarbejde med 10 burkinske landsbyer, hvor i alt 100 kvinder har kastet sig ud i arbejdet med at tilplante 50 hektar med de hårdføre Parkiatræer. Målet er at gøre området stærkere over for tørke, give de lokale kvinder en indtægt og samtidig udvikle landsbyerne.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up