MenuLuk

Indkøbskurve

05. august - 06. september 2009


Indkøbskurve

05. august - 06. september 2009

Væk med plastikposer – ind med indkøbskurve

Kurvemagerne har siden 2006 arbejdet sammen om at bryde de gængse normer for, hvordan kurve ser ud og kan laves.

En af opgaverne er at arbejde med design og funktionalitet og få os til at se, hvilket enormt ressourceforbrug der er ved at bruge plastikposer frem for en indkøbskurv, som er funktionel, smuk og anderledes.

Fællesskab og design er de bærende former for kurvemagerne, og de mødes flere gange om året, hvor deres ideer deles, afprøves og udvikles. Alle arbejder ud fra en fælles designidé, men hver især har de deres eget udtryk og materiale, således at kurvene bliver meget forskellige i deres endelige form.

Gruppen laver fællesudstillinger for at vise mangfoldigheden og for at kommentere det ressourcespild, der er ved brugen af plastikposer til indkøb. Det er efterhånden blevet til mange udstillinger, både herhjemme, men også i udlandet.

Gruppen har sammen med en gruppe afrikanske kvinder fra Burkina Faso, et af verdens fattigste lande, videreudviklet projektet, således de afrikanske kvinder laver kurve og eksporterer dem til flere lande, hvilket betyder beskæftigelse og indtjening til kvinderne. Omdrejningspunktet for disse kurve er genbrug, design tilpasset skandinavisk stil og kvalitet.
I forbindelse med Dialog09 vises flere af de afrikanske kvinders kurve på en udstilling i Musikhuset fra 14. til 19. august.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up