MenuLuk

DET ER ikke DIN SKYLD

15. oktober 2010 - 01. maj 2011


DET ER ikke DIN SKYLD

15. oktober 2010 - 01. maj 2011

Udstilling om voldtægt, om skyld og skam, og fortielse og fortvivlelse, om at føle sig skyldig i noget, man ikke er skyld i.

Voldtægt er et seksuelt overgreb, ofte en mands overgreb på en kvinde.

Historisk var det almindeligt at f.eks. herremanden havde ret til den unge bruds mødom, eller at husbond tog sig ret til tilnærmelser til den nye tjenestepige. Det er ikke noget, den almindelige befolkning i dag finder rimeligt skal videreføres som en del af vores kulturarv. Alligevel sker voldtægt stadig.

Udstillingen lægger op til debat: hvordan kan vi forebygge voldtægt, hvordan ændrer vi holdninger til voldtægt, så offeret ikke skal skamme sig, og hvordan slipper man af med følelsen af overgreb, hvis man har været udsat for et sådant.

Voldtægtsramtes personlige beretninger er udstillingens kerne. De genfortælles gennem andre stemmer. Gæsten kan stoppe op og lytte til fortællinger, se ord, film, bøger, tal og statistik, læse gennemgang af retsforløb – og finde steder til refleksion. DET ER ikke DIN SKYLD – eller er det? Hvorfor føler så mange sig skyldige, hvordan reagerer omgivelserne på offeret, hvordan reagerer omgivelserne på gerningspersonen?

Udstillingens elementer er mangfoldige. Den er blevet til i samarbejde med Center for Voldtægtsofre, Reden, Joan Søstrene, KRIS, KvindePolitisk Forum og kunstnerne Grete Aagaard, Tanja Nellemann Poulsen og Lise Skou samt en særlig udvalgt fokusgruppe, som har haft oplevelser af overgreb alt for tæt ind på livet.

Skuespiller Anne Marie Helger er protektor for udstillingen.

Unge piger og drenge fra Krogsgade Skole og Marselisborg Gymnasium har været involveret i udformning af udstillingen gennem workshops og bidrag med udstillingselementer.

Find undervisningsmateriale om voldtægt med statistik, historiske afsnit, cases og informationer om ‘fup og fakta’ her.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up