MenuLuk

Nyt fra museumsdirektøren: Museer der vil noget

01.08.2019


Nyt fra museumsdirektøren: Museer der vil noget

Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er ‘museum activism’ blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger. Dette har Kvindemuseets direktør, Julie Rokkjær Birch, skrevet om i denne kronik.

I januar 2017 sendte MoMA i New York en direkte hilsen til USA’s nye præsident, da de fjernede malerier af Matisse og Picasso i museets udstillinger og erstattede dem med værker af kunstnere fra seks lande omfattet af The Muslim Travel Ban.

Den 8. marts 2017 tog Kvindemuseet initiativ til en Equality March i Aarhus. Under #metoo-bevægelsens ulmen forvandledes museet til speaker’s corner, bannerværksted og mobiliseringsplatform for en stor ligestillingsdemonstration. Aarhus Politi vurderede, at 1.500 personer deltog. Arrangementet gentages nu hvert år på museet den 8. marts.

At museer foretager sådanne aktivistiske handlinger, at de arbejder med sprængfarligt stof og skaber debat ved at tage store, politisk ømtålelige og tabubelagte problemstillinger op – og har en holdning til dem – er et nyt og voksende fænomen. Flere og flere museer ønsker at sætte nye dagsordener politisk, kulturelt og socialt, og flere og flere museers eksplicitte mission er at skabe social forandring. Aktivismen, som synes at spire, tager typisk udgangspunkt i en opfattelse af, at det etablerede politiske system ikke kan eller vil adressere væsentlige problemer i samfundet.

Kvindemuseet har altid været aktivistisk – men Kvindemuseet er nu heller ikke et hvilket som helst kulturhistorisk museum. Dog mener jeg, at museer generelt har et potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, og at det kan komme både museerne, de besøgende og fællesskabet uden for museerne til gode…

Læs hele kronikken her >>

Blogindlæg


10.11.2019

Gæsteblog: Museumsgenstande, der rejser spørgsmål

En gruppe studerende fra Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet har været på besøg på Kvindemuseet.

De studerende spørger: Hvordan kan det være, at vi har så mange former for prævention til kvinder, men kun ét til mænd? Har fjerdebølge-feminismen givet korsettet ny symbolsk betydning? Hvordan har vores opfattelse af farven lyserød ændret sig gennem tiden? Og er Barbie-dukken farlig for pigers selvbillede? Og meget, meget mere.

Læs mere
08.11.2019

Nyt fra museumsdirektøren: Manderollen er blevet hjemløs – skab et nyt sted til den, mænd

Men mænd har også fået deres køn ”på slæb”. For på den ene side har #MeToo-bevægelsen hevet manden ud af sin privilegerede kønsusynlighed og gjort ham til objekt for et kritisk blik. Men på den anden side er modreaktionerne symptom på, at manderollen efter årtiers kvindefrigørelse er blevet hjemløs og måske derfor søger tilbage til tidligere tiders magtstrukturer og kønsroller.

Måske er det naivt, men kunne det ikke være smukt, hvis vi kunne nuancere og modernisere synet på, hvad det vil sige at være mand i 2019. Rive os fri af det bagudskuende blik på kønsroller og modernisere manderollen uden at afmodernisere kvinderollen.

Læs mere
22.10.2019

Radioudsendelse: I en verden uden køn

Hvis der nu ikke var kvinder og mænd, hvis vi afskaffede køn. Hvordan ville vi og verden så se ud? Hvilke magtstrukturer ville være i spil? Og hvordan ville relationer mellem mennesker udspille sig? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som udstillingen Flux i Aarhus søger svar på.

Kvindemuseets direktør Julie Rokkjær Birch er med i ‘Supertanker’ på P1 til en snak om køn og magtstrukturer.

Læs mere

Se alle blogindlæg

Se alle blogindlæg
Museums are awesome because everyone shuts the fuck up