MenuLuk

Ny pop-up sæson: det mobile museum besøger rådhuset og aarhusianske folkeskoler

05.01.2019


Ny pop-up sæson: det mobile museum besøger rådhuset og aarhusianske folkeskoler

I 2019 er museumsvognen igen på farten, når pop-up museet starter den nye sæson ud med et besøg på Aarhus Rådhus i den sidste uge af årets første måned fra d. 28 januar – 1 februar.

Kvindemuseet er inviteret til at besøge rådhuset af Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling under Aarhus Kommune. Udvalgets opgave er at undersøge ligestillingsforhold over en bred kam i kommunen, igangsætte debat om forholdene og fremme mangfoldighed og ligestilling for byens borgere.

Rådhuset er et åbent hus for borgerne og alle er derfor velkomne til at kigge forbi i rådhusfoyeren, hvor museumsvognens miniudstilling om køn, kultur og historie kan opleves i hverdagene hele ugen fra kl. 10-16.

Museet kommer til folkeskolerne
Samarbejdet mellem Kvindemuseet og Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling strækker sig yderligere i årets første måneder, hvor et pilotprojekt omkring museumsbesøg på fem aarhusianske folkeskoler skydes i gang.

Her er det Kvindemuseets skoletjeneste, der rykker ud til skolerne med pop-up museet til oplæg og dialog omkring køn, seksualitet, mangfoldighed og ligestilling med 8.-9. klasses elever.

Læs mere om pilotprojektet i materialet til skolerne.

Skolebesøg kan stadig bookes hos Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling:
Stinne Skammelsen – sska@aarhus.dk // tlf. 41 87 22 84

 

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up