MenuLuk

Kvindemuseet søger udstillingsmateriale

16.10.2019


Kvindemuseet søger udstillingsmateriale

Ny udstilling af og om muslimske kvinder i Danmark. Kan du hjælpe os?

På Kvindemuseet er vi i gang med at lave en udstilling om at være muslimsk kvinde i Danmark, og vi har brug for jeres hjælp! Målet med udstillingen er at nuancere billedet af den muslimske kvinde i Danmark i dag, og vi vil derfor gerne inkludere flest muligst stemmer og tanker i projektet.

Vi vil lave en udstilling med mange forskellige genstande, og vi ønsker stor mangfoldighed i både udtryk og type. Vi inviterer derfor jer til at bidrage med jeres fortællinger, drømme, spørgsmål, genstande og idéer til projektet.

Udstillingen laves i Kvindemuseets mobile pop-up museum, så vi kan besøge gymnasier, lokalcentre, organisationer og andre steder.

Vi søger:

– Breve, hvor du skriver til dit yngre eller ældre selv om livet som muslimsk kvinde. Det kan være om fordele, ulemper, eller noget du ønsker, du vidste eller forstod, da du var yngre. Eller noget du håber har ændret sig, når du bliver ældre. Bidrag søges kun fra muslimske kvinder, MAX. 2400 tegn (1 side).

– En kort fortalt hverdagshistorie om noget, som du har oplevet. Det kan være sødt, rart, mærkelig, stort, småt, svært eller nemt – du bestemmer. Bidrag søges kun fra muslimske kvinder, MAX. 2400 tegn (1 side).

– Spørgsmål, som du er blevet stillet som muslimsk kvinde eller spørgsmål, som du gerne ville stille til en muslimsk kvinde. Søges fra alle.

– Emner, som du mener er vigtige at få fremhævet i udstillingen. Temaer, du ønsker at folk skal reflektere og tale om efter at have oplevet udstillingen. Søges fra alle.

– Interessante Instagram-profiler, som vi kan følge og blive inspirerede af. Søges fra alle.

– Forslag til genstande, som vi skal udstille. Bidrag søges kun fra muslimske kvinder.

– Screenshots fra snapchat, som viser din hverdag. Det kan være fra dit arbejde, skole eller uni, mens du søger jobs, er sammen med venner eller noget andet. Skriv evt. en kort forklaring af, hvad du laver. Send screenshots til os på mail eller instagram. Bidrag søges kun fra muslimske kvinder.

Vi kan desværre ikke love, at vi kan inkludere alt materiale, vi får indsendt. Desuden har vi ikke midler til at betale for jeres materiale. Det bliver op til arbejdsgruppen bag projektet at vælge mellem indsendte bidrag. Alle der sender ind, vil selvfølgelig blive informeret om vores valg. Når du sender os dit bidrag, giver du samtykke til, at vi bruger materialet til udstillingen. Det vil dog være mulig at være anonym.

Alle bidrag sendes til lr@kvindemuseet.dk

Deadline 10.november 2019

Læs mere om hele projektet her >>

Med venlig hilsen arbejdsgruppen
Shaymaa, Sahar, Fareshta, Shabnam, Ella og Louise

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up