Kvindemuseet er blevet et demensvenligt museum

22.12.2018

Kvindemuseet er blevet et demensvenligt museum

Vi er glade og stolte over, at Kvindemuseet nu er et demensvenligt museum.

Som demensvenner er vi klædt på til at bryde med fejlopfattelser om demens. Vi har fået konkrete værktøjer til at hjælpe demensramte i forskellige situationer. Manglende viden om demens er nemlig ifølge dem, der er berørt af sygdommen, den største forhindring på vejen mod et demensvenligt Danmark. Og mod et mere mangfoldigt og inkluderende samfund.

Det betyder også, at vi på Kvindemuseet planlægger skræddersyede omvisninger til demensramte, som vil blive udbudt fra foråret 2019.

Tak til Alzheimerforeningen, Vital for Aarhus og Aarhus Kommune. Det betyder meget for os, at vi er et sted, hvor alle kan føle sig velkomne.