MenuLuk

Ikke alt er sort – hvidt

31.03.2017


Ikke alt er sort – hvidt

Den 31. marts 1917 blev Jomfruøerne i Caribien frigjort fra Danmark

Den 16. december 1916 gik danske kvinder for første gang til stemmeurnerne. Afstemningen omhandlede salg af De Vestindiske Øer til USA. Resultatet var et overvældende ja til salg.

Forud var gået mange år med slavehandel, hvor Danmark havde været en aktiv slavenation og kolonial magt.

Alt var ikke sort eller hvidt – men historien om Danmark og De Vestindiske Øer er mest sort.

Slavehandel foregik fra ca. 1670 – 1802

Dansk slavehandel blev organiseret over Atlanten i den såkaldte trekantshandel:

Danmark fremstillede geværer; krudt og brændevin, som blev sejlet fra København til Afrika, fortrinsvis Guldkysten. Her kom nye varer ombord, nemlig indfangne afrikanske mennesker. Tæt stuvet sammen i lasten som andet skibsgods blev de sejlet til Caribien og solgt som slaver. Med lasten fuld af sukker, rom, tobak og mahogni sejlede de danske fragtskibe tilbage til Danmark. Trekantshandelen tilførte København store rigdomme.

Tæt ved 100.000 slaver blev transporteret over Atlanterhavet på danske skibe.

Humanisme, menneskerettigheder og lighedstanker groede frem.

Den danske finansminister (og slaveejer) Ernst Schimmelmann var optaget af at forbedre forholdene for slaverne. Hans hustru, Charlotte Schimmelmann satte slavespørgsmålet til debat i de saloner, som efter fransk forbillede også blev holdt i danske kredse.

I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden forbud mod slavehandel, som dog først skulle træde i kraft efter en 10-årig overgangsperiode i følge kong Christian 7’s ’Forordning om Neger-Handelen’.

I 1803 stoppede slavehandelen over Atlanten. Men de slavegjorte mennesker vedblev med at være slaver.

Generalguvernør på De Vestindiske Øer, Peter von Scholten, var en stærk fortaler for en gradvis afskaffelse af slaveriet. I 1847 blev det vedtaget, at slaveriet helt skulle afskaffes gennem en proces, der strakte sig over tolv år, og at de børn, som blev født af slaver i årene 1847-1850 skulle være frie fra fødslen.

Beslutningen mødte modstand: sommeren 1848 begyndte et slaveoprør på St. Croix. Skarer af slaver samledes i byen Frederikssted og tog fuldstændig kontrol over den.

Situationen var kritisk. Von Scholten tog sagen i egen hånd. Den 3. juli 1848 kørte han til Frederiksted, talte til oprørerne og afskaffede slaveriet i de danske besiddelser i Vestindien med øjeblikkelig virkning.

Stor kritik ramte ham, fordi hverken regering eller slaveejere havde været inddraget. Slaveejerne havde mistet store dele af deres formuer, da slaverne indtil da ret beset var deres private ejendom.

Efter slaveriets ophævelse kunne de tidligere slaver søge arbejde og bosætte sig ud fra egne beslutninger, og ikke fordi slaveejeren, deres herre eller frue, bestemte det.

Mange danskere fortsatte med at drive virksomheder på De Vestindiske Øer, hvor arbejdskraften var billig.

I 1917 den 31. marts blev salget af De Vestindiske Øer effektueret og øerne blev herefter USA’s ejendom.

De tidligere slavegjorte mennesker vedblev med at tilhøre den fattigste del af befolkningen på De Vestindiske Øer.

I 2017 er Jomfruøerne på randen af fallit – ikke bare økonomisk men også menneskeligt. Antal af drab er højere end i det øvrige USA. Misbrug er højt af kokain, som fås i rå mængder. Halvdelen af de unge, der begynder i gymnasiet, dropper ud. Hvert tredje barn lever i fattigdom, og to ud af tre børn er afhængige af madkuponer fra staten.

FNs menneskerettighedserklæring (1948) og UNESCOs konvention om diversitet (2005) er udtryk for verdenssamfundets ønske om respekt for alle uanset race, køn, religion eller kulturel baggrund.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up