MenuLuk

8. marts – Kvindernes internationale kamp- og festdag

20.02.2018


8. marts – Kvindernes internationale kamp- og festdag

PROGRAM

Ligestillingsworkshop
13 – 15.30 i Mathilde Fibigers Have
Workshop for ungdoms- og interesseorganisationer om ligestilling i bred forstand.
I forlængelse af sidste års Equality March fører vi den brede ligestillingsdiskussion videre med et debat- og aktivismearrangement, hvor man kan møde repræsentanter fra en række organisationer, der arbejder med ligestilling på forskellige områder, deltage i fotoprojekter, lave demobanner, synge kampsange og ikke mindst snakke med andre ligesindede.

Kaffepause i Kvindemuseets café
15.30 – 16 i Caféen
Slap af med en varm kop kaffe og lækre hjemmebagte kager i caféens hyggelige omgivelser.

Foredrag og debat om ligestilling
16 – 17.30 i den gamle Byrådssal
Hvordan står det til med ligestillingen?
– Barsel til mænd ved Finn Andersen, Dansk Metal, Aarhus
– Ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked ved Marianne Gilbert Nielsen formand for BUPL, Aarhus.

Musik og sang med Signe Svendsen
17.40-18.30 i Caféen
Signe synger om det, der virkelig betyder noget: fællesskab, nærvær, tætte relationer, medmenneskelighed og solidaritet – smukke, tankevækkende tekster.

Ligestillingsoptog gennem byen
17:45 – 18:45 fra Kvindemuseet via Storetov og Latinerkvarteret og tilbage til Kvindemuseet
Initiativet “Ikke Én Mere” organiserer ligestillingsdemonstration for alle under titlen ”Las os sammen tage natten tilbage!”. Demonstrationen bygger videre på de store ”Take Back The Night”-demonstrationer i Storbritannien.

Aftensmad

18.30 i Cafeén
Varm dig på cafeens suppe med hjemmebagt brød til med et glas vin, øl eller vand.

Foredrag om vilkår for kvinder og børn i flygtningelejre
19.00-20.30 i den gamle Byrådssal
Beskrivelse af vilkår for kvinder og børn i flygtningelejre – hvad kan vi gøre, for at bedre dem, ved Mozhdeh Ghasemiyani, kvoteflygtning fra Iran, født af kurdiske forældre. Kom til Danmark for 21 år siden. Er psykolog. Hjælper uledsagede børn og debriefer læger og sygeplejersker i Læger Uden Grænser.

Entrè 20 kr.

Fejringen af den internationale kvindedag er del af Kvindemuseets Gender Festival fra d. 8. – 11. marts 2018. Festivalen sætter fokus på køn, og sætter debatten om kønnenes rettigheder og muligheder på dagsordenen. Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up