MenuLuk

Nyt fra museumsdirektøren: VALG 1915-2019

15.05.2019


Nyt fra museumsdirektøren: VALG 1915-2019

På Kvindemuseet hænger en platte i udstillingen. Ubetydelig af udseende, men for mig en juvel. På platten står der: »5. juni 1915. Til minde om de mænd, der gav kvinden ligestilling med manden i landets styrelse.« På platten er desuden billeder af Christian X og tretten af de mandlige politikere, der havde medvirket til, at kvindernes valgret blev stemt igennem.

Denne hyldest til mændene, der ”gav kvinden ligestilling” giver mig et smil på læben, men den minder mig også dagligt om, at intet kommer af sig selv. Og at kønnenes ligestilling kræver fælles, aktiv indsats fra alle køn. Vores demokratis historie er ung, og den politiske ligestilling har været et langt, sejt træk. Op gennem 1800-tallet påpegede aktive kvinder og progressive mænd, at politisk medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status. Efter grundlovsændringen kom første rigsdagsvalg i 1918. Da var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister – og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. Først ved valgene i 1970’erne voksede antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget for alvor. I dag er 37 pct. af folketingspolitikerne kvinder.

Læs hele indlægget her >>>

Blogindlæg


10.11.2019

Gæsteblog: Museumsgenstande, der rejser spørgsmål

En gruppe studerende fra Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet har været på besøg på Kvindemuseet.

De studerende spørger: Hvordan kan det være, at vi har så mange former for prævention til kvinder, men kun ét til mænd? Har fjerdebølge-feminismen givet korsettet ny symbolsk betydning? Hvordan har vores opfattelse af farven lyserød ændret sig gennem tiden? Og er Barbie-dukken farlig for pigers selvbillede? Og meget, meget mere.

Læs mere
08.11.2019

Nyt fra museumsdirektøren: Manderollen er blevet hjemløs – skab et nyt sted til den, mænd

Men mænd har også fået deres køn ”på slæb”. For på den ene side har #MeToo-bevægelsen hevet manden ud af sin privilegerede kønsusynlighed og gjort ham til objekt for et kritisk blik. Men på den anden side er modreaktionerne symptom på, at manderollen efter årtiers kvindefrigørelse er blevet hjemløs og måske derfor søger tilbage til tidligere tiders magtstrukturer og kønsroller.

Måske er det naivt, men kunne det ikke være smukt, hvis vi kunne nuancere og modernisere synet på, hvad det vil sige at være mand i 2019. Rive os fri af det bagudskuende blik på kønsroller og modernisere manderollen uden at afmodernisere kvinderollen.

Læs mere
22.10.2019

Radioudsendelse: I en verden uden køn

Hvis der nu ikke var kvinder og mænd, hvis vi afskaffede køn. Hvordan ville vi og verden så se ud? Hvilke magtstrukturer ville være i spil? Og hvordan ville relationer mellem mennesker udspille sig? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som udstillingen Flux i Aarhus søger svar på.

Kvindemuseets direktør Julie Rokkjær Birch er med i ‘Supertanker’ på P1 til en snak om køn og magtstrukturer.

Læs mere

Se alle blogindlæg

Se alle blogindlæg
Museums are awesome because everyone shuts the fuck up