MenuLuk

Uden mad og drikke, duer helten ikke

08.04.2019 · 17.00-19.00


Uden mad og drikke, duer helten ikke

Man(d)dag på Kvindemuseet

I forbindelse med udstillingen DAGENS HELT inviterer Kvindemuseet indenfor til tre aftener med mandeklub, hvor maskulinitet, mandehørm og nutidens manderolle(r) er i fokus.

Sidste man(d)dag bliver den 8. april, hvor temaet er Uden mad og drikke, duer helten ikke.

Mad tillægges stor værdi. Ikke kun med hensyn til, hvad vi spiser, men også hvem der tilbereder det. I dag er det ikke kun husmødre, der knokler i køkkenet. Forholdet mellem madlavning og kønsroller er i konstant udvikling.

Jonatan Leer er forsker i madkultur og maskulinitet. Han vil gøre os klogere på manderoller i den gastronomiske verden, og udforske stereotyper, såsom at ’rigtige mænd’ spiser røde bøffer. Jonatan er bl.a. forfatter til bøgerne Ma(d)skulinitet og Kød (fra bogserien Tænkepauser).
Derefter holder Jakob Nusbaum fra GOURMENSCH et oplæg. GOURMENCH arrangerer outdoor cooking og opfatter mad som meget mere end basale behov. Mad er også oplevelser, fællesskab og kontakt med naturen. Jakob vil dele ud af sine erfaringer og fortælle om, hvordan aktiviteter som madlavning over bål eller partering af et vildsvin påvirker fællesskabet og den maskuline identitet.

Undervejs nyder vi en drink og en lille snack. Aftenen afsluttes med en fælles debat, hvor deltagerne inviteres ind i debatten om maskulinitet og madkultur.

 

Praktisk information

Arrangementet finder sted i den gamle byrådssal på Kvindemuseet // Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus.

PRIS: 120 kr. inkl. drink & snacks. Alle må deltage. Tilmelding via kontakt@kvindemuseet.dk – betaling i døren.

 

Fotos: GOURMENSCH // Fotograf: Aske Rif Torbensen

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up