MenuLuk

TEMADAG: Litteratur & kvinder – på Dokk1 // Gratis

29.11.2018 · 13.00 -18.45


TEMADAG: Litteratur & kvinder – på Dokk1 // Gratis

Vær med når Kvindemuseet, i samarbejde med Litteraturstedet og Aarhus Universitet, holder en temadag på Dokk1, der sætter fokus på kvinder i litteraturen. Du kan kigge forbi til udvalgte programpunkter eller være med hele dagen – det er gratis!

PROGRAM

13.00 
Lektor Marianne Huang forbinder punkterne mellem kvindelige forfatterskaber og
toneangivende udgivelser
Hvordan kan kvindelige forfatterskaber og toneangivende udgivelser gennem historien forbindes? Og danner bogforbindelserne et billede, vi kan bruge til at forstå de litterære værker på ny? Lektor Marianne P. Huang fra Aarhus Universitet giver et bud på, hvordan vi kan se litterære værker skrevet af kvinder i et nyt og sammenhængsskabende perspektiv.

13.40
AT SKRIVE ALENE OG I FÆLLESSKAB // Mette Moestrup: Performance-read fra Omina & Frit flet, samt nye digte
Forfatter Mette Moestrup behandler tekster fra sine kollektiver projekter Omina (2016), Frit flet (2014) & SHE’S A SHOW i en performativ oplæsning, samt læser nye digte fra sit eget aktuelle arbejde.

14.20
Åben læsekreds om Tove Ditlevsens Gift ved Sidsel Witt
’Fordyb dig!’ er en åben læsekreds for alle dem, der gerne vil et spadestik dybere ned i litteraturen. Tove Ditlevsens roman Gift kommer under luppen sammen med læsekredsguide cand.mag. Sidsel Friborg. Deltagere kan med fordel læse romanen forinden, men alle kan være med – også dem der endnu har bogen til gode!

15.30
ABSINT & DEN SORTE ENHJØRNING // Shadi A. Bazeghi: Intersektionalitet og kvindelige forfatterskaber ud fra Harlem-poet Audre Lorde og egne tekster
Bazeghi taler om intersektionalitet med udgangspunkt i Audre Lordes forfatterskab og digte, som hun er i gang med at oversætte til dansk. Hun læser op af sine oversættelser og af egne nye digte.

I 2019 udkommer Lorde (f. 1934) for første gang på dansk i en ny oversættelse af Bazeghi. Lorde var aktiv i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og hendes værker har understrømninger af feminisme, queer-teori og intersektionalitet. Bazeghi vil uddybe sit arbejde med oversættelsen og trække tråde til eget forfatterskab, der blandt andet tager livtag med etnisk marginalisering.

16.10
Biblioteksformidlerne anbefaler: Sæsonens bøger, skrevet af kvinder
Bliv inspireret til nye læseoplevelser, når biblioteksformidlerne sætter fokus på sæsonenes bedste bogudgivelser fra 2018, skrevet af kvinder.
På den litterære danske kanon, som alle børn i folkeskolen skal stifte bekendtskab med, er to kvindelige forfattere – Tove Ditlevsen & Karen Blixen – og 12 mandelige forfattere. Der er grund til at sætte spot på nutidens kvindelige forfatterskaber.

16.40
KAFFEPAUSE

17.10
KUN STEMMEN BLIVER TILBAGE // Mette Moestrup & Shadi A. Bazeghi: Det vestlige ’blik’ på ikke-vestlige kvindelige forfattere med afsæt i Forough Farrokhzad
Bazeghi og Moestrup fortæller om deres samarbejde omkring bogen Forugh Farrokhzad: Kun stemmen bliver tilbage. Poesi og biografi, hvor Shadi har oversat Forugh og Mette har skrevet en biografi. De vil også berette om problemer med eksotisering af ikke-vestlig litteratur og give tips til af-eksotisering.

17.50
Skriftkollektivet Blod Måne Søndag om at udgive i kor og den fælles litterære praksis
Skriftkollektivet Blod Måne Søndag består af Dorte Limkilde, Fine Gråbøl, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Blod Måne Søndag udforsker den kollektive stemme som performance, korrespondance og politisk modstand. Og de drives af kræfter som det inkluderende, det omfavnende og det forkerte.

Knoglemarv lavendel (2018) er kollektivets anden bog og poetiske debut. Det er digte, der undersøger kroppen som politiseret sted og som insisterer på den kollektive stemme som en skrøbelig overlevelsesstrategi i en umulig verden. Blod Måne Søndag udgav Manifestation! som bog – og som råbekor! – i 2016. Se Blod Måne Søndag læse kollektivt op her.

UDSTILLING PÅ RAMPEN
Se også udstillingen af work-in-progress podcastoplæg om kvindelige forfattere, lavet af studerende fra faget ’Ny Litteratur og Litteraturformidling’ på Aarhus Universitet.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up