MenuLuk

Fernisering: Ny pop-up udstilling // Muslimske kvinder – hverdagsliv, nuancer og repræsentation

18.12.2019 · kl. 16-17


Fernisering: Ny pop-up udstilling // Muslimske kvinder – hverdagsliv, nuancer og repræsentation

Hvem er de muslimske kvinder i Danmark? Muslimske kvinder tales ofte om i danske medier og politik, men sjældnere med – og på egne præmisser.

I sommeren 2019 samledes en arbejdsgruppe af muslimske kvinder, med formålet at lave en pop-up udstilling i Kvindemuseets mobile museum om netop at være muslimsk kvinde i Danmark. Udover emnet, var form og indhold op til arbejdsgruppen.

Det er nu blevet til pop-up udstillingen ‘Muslimske kvinder – hverdagsliv, nuancer og repræsentation’, der åbner officielt med fernisering på Godsbanen d. 18. december kl. 16-17 i Spiselaugets foyer. Alle er velkomne!

I udstillingen kan du læse digte indsendt af muslimske kvinder over hele landet og breve skrevet til et yngre selv. På film deler kvinderne i arbejdsgruppen nogle af de spørgsmål, man ofte får som muslimsk kvinde i Danmark – og går i samtale om svarene. Du kan møde genstande repræsentative for hverdagslivet for forskellige kvinder og gå på opdagelse i den digitale side af hverdagslivet med uddrag fra instagram-opslag og snap chats.

Udstillingen er om og af muslimske kvinder – i flertal og flertydighed. Om hverdagsliv, nuancer og mangfoldighed.

Pop-up udstillingen er skabt som del af et Ph.D. projekt under det større forsknings- og formidlingsprojekt, Gender Blender – et samarbejde mellem Kvindemuseet og Aarhus Universitet støttet af VELUX Fonden.

 

 

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up