Kroppen i kunsten – croquis // Udsolgt

10.03.2019 · 12.30 - 14.30

Kroppen i kunsten – croquis // Udsolgt

Kvindekroppen har altid været et yndet motiv i kunsten, og mellemkrigstiden er ingen undtagelse. Her vrimler det med udfordrende og surrealistiske skildringer af forskellige typer kroppe. Ved at undersøge skildringerne af kroppene kan vi blive bedre til at forstå den krops- og seksualitetskultur, som herskede i perioden. Så hvad beretter de syrede og forvandlede kroppe?

Denne eftermiddag skal vi nærstudere kroppen i kunsten. Indledningsvist vil ph.d. og lektor i kunsthistorie Camilla Skovbjerg Paldam fortælle om datidens syn på alt fra prævention og seksualundervisning til Wilhelm Reichs erotikprisende psykoanalyse og den mere frigjorte kropslighed, der vinder indpas. Dette skal vi også se på i kunsten, ikke mindst i surrealismen.

Efterfølgende introduceres vi til croquis og får mulighed for selv at tegne efter nøgenmodel. Både nybegyndere og øvede er velkomne. Vi sørger for papir og blyanter. Tegneplader kan lånes på dagen. Er du er garvet tegner, må du også meget gerne medbringe dine egne materialer.

Pris
150,00 kr. inkl. papir og tegneredskaber

Tilmeld dig og køb billet her >>

OBS: Udsolgt