MenuLuk

Fernisering – Teaterliv

25.02.2018 · kl. 15


Fernisering – Teaterliv

Ny udstilling om kvinder og kunst på Aarhus Teater

Mere end tusind kvinder har optrådt på Aarhus Teaters scener gennem de sidste 117 år. Og næsten lige så mange har arbejdet og trukket i trådene bag kulisserne. Usædvanligt mange kvinder har præget teaterarbejdet, og teaterhistorien er også et kulturhistorisk blik på, hvordan kvinders frihedsgrader er vokset og blikket på kvinden har udviklet sig, samt hvordan forholdet mellem kønnene er blevet mere og mere nuanceret – og jævnbyrdigt.

Udstillingen viser, hvordan forskellige perioder har fremstillet store dramatiske kvindeskikkelser som Hedda Gabler og Maria Stuart – og Frøken Nitouche, som er det mest spillede stykke på Aarhus Teater. Udstillingen fortæller også de hemmelige historier og gør de usynlige synlige. Den tager publikum med om bag kulisserne – ned i rekvisitkælderen, i sufflørkassen, op i garderoberne, i teknikrummet, billetlugen, på direktionsgangen og på skræddersalen. Den vil vise en mangfoldighed af kreative, talentfulde og dramatiske kvinder, der i alle funktioner har præget Aarhus Teater i årene 1900-2018.

Publikum får en enestående mulighed for at komme helt tæt på originale genstande og beklædning, som ikke tidligere har været vist offentligt. Man kan prøve et udvalg af kostumer og selv gå på scenen – fx i suset fra en ældgammel vindmaskine.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up