MenuLuk

Den nye kvinde – Kunstnerisk revolution

08.03.2018 · 11 - 12


Den nye kvinde – Kunstnerisk revolution

Formiddagscafé

I 2018 samarbejder vi endnu engang med Folkeuniversitet om Århundredets Festival, der i 2018 går i dybden med La belle époque (fr. Den skønne tid), der afgrænses af to store krige mellem 1871 og 1914. Her oplever Europa politisk stabilitet og fornøjelseslivet, teknologien og kunsten blomstrer.

Kødædende blomster, feminine skønheder og kæderygende Athener. Synet på kvinden og hendes rolle forandrede sig, og flere kvinder udfordrede kunsten i La Belle Époque. Det er en tid med kolossale ændringer, og der eksperimenteres med kvindesynet, som veksler mellem den sexede femme fatale og den delikate femme fragile. Men ud over disse springer den nye kvinde ud: la femme nouvelle. I litteraturen og billedkunsten markerer kvindelige kunstnere og forfattere sig som revolutionære inden for deres felt.

Bliv klogere på denne kunstneriske og dekadente tid i selskab med cand.mag. Anne Valbjørn Odgaard.

Torsdag d. 8. marts kl. 11 – 12 i den gamle byrådssal på Kvindemuseet
Pris: 100 kr. / studerende 50 kr.
Køb din billet her

Århundredets Festival er en vidensfestival i og omkring Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kultur- og uddannelsesinstitutioner. I et miks mellem viden, kunst og kultur sætter festivalen hvert andet år spot på en historisk periode og hvert andet år et tema for at skabe debat om det liv, vi lever, og det samfund, der omgiver os.

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up