Dianas døtre – kvindelige jægere dengang og nu

11. februar - 06. maj 2012

'Hva' fanden, da skød kællingen sgu ræven!' Et spontant udbrud fra en mandlig jæger ved en konsortiejagt for ikke ret mange år siden. Forundringen over, at kvinder kan ramme, eksisterer stadig i bedste velgående. Og det er der måske ikke noget at sige til. For selvom jagtens gudinde, Diana, og den vilde, utæmmede natur, moder jord, er af hunkøn, har jagten traditionelt været et univers, som mændene havde for sig selv. Et univers som de dog allerede følte sig truet på for 100 år siden, da overklassens kvinder så småt begyndte at gribe geværet: '.. hendes blotte tilstedeværelse som skytte ødelægger stemningen, thi på klapjagten må ordet være frit..' skrev Boganis, hvis datter, Karen Blixen, ironisk nok blev en af tidens mest berømte kvindelige jægere.

I dag er ca. 8% af alle jagttegtegnsløsere kvinder. Kvinder ønsker at komme ud i naturen, ikke bare for at være der, men for at være en del af den. Lytte, sanse, være på spring og reagere hurtigere end selv det mest opmærksomme dyr.

Hvem er nutidens kvindelige jægere, hvordan er deres jagtinteresse opstået, og hvordan udøver de deres jagtinteresse? Det satte Kvindemuseet og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum sig for at undersøge i et stort fælles forskningsprojekt. 800 kvindelige jægere deltog i undersøgelsen, hvor de udover faktuelle spørgsmål svarede på en række spørgsmål om normer og holdninger. Spørgsmål som kan hjælpe med til at afdække, hvilke myter og fordomme, der er reelle og hvilke, der bare eksisterer som overleverede 'sandheder'.
Nu har museerne lavet en særudstilling, som fortæller meget mere om de moderne kvindelige jægere og sætter dem og deres jagt i et historisk perspektiv ved også at se på berømte kvindelige jægere fra vores danske historie, bl.a. dronning Sophie Amalie og Karen Blixen.

Kunstnergruppen Grethe Aagaard, Tanja Nellemann og Lise Schou har stået for udstillingsdesign og -opbygning. I kunstnernes hænder bliver det tørre stof fra museernes undersøgelser spillevende, kryber op ad vægge og ned ad døre og sniger sig ind i bevidstheden hos beskueren. Dianas Døtre er derfor en usædvanlig kulturhistorisk udstilling, hvor ny og gammel kunst spiller sammen med museumsgenstandene, twister universerne og forklarer sammenhængene på en helt ny måde.

15. Juni Fonden har ydet det tilskud, som har gjort det muligt for museerne at gennemføre udstillingsprojektet, mens Kulturarvsstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har støttet den undersøgelse, der ligger til grund for den.