Kvindemuseet - et museum i Århus med samlinger og viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie

Deutsch English KALENDER>>

A+

A-

Barndommens Historie - tematisk opbygning

Den store forandring der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed formidles gennem udstilling om familie og børnedødelighed, børnearbejde og skolegang, leg, krop og klæder samt medier gennem tiderne, ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Udstillingen bygges over følgende 6 hovedtemaer:

Familiestørrelse og børnedødelighed
Mange børn havde en opvækst i store søskendeflokke og det til trods for, at mange børn ikke blev ét år - indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark som i det meste af Europa på ca. 20 % i første leveår i byerne og noget lavere på landet. På en del malede familiebilleder fra 1700-tallet er børnene afbildet med døtrene på den ene side og sønnerne på den anden side af forældrene, og de døde søskende i hvide klæder, svævende over søskendeflokken.
Det var ikke sjældent, at mødre døde i barselsseng, hvilket betød, at mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. ’Den onde stedmoder’ fandtes ikke alene i eventyrenes verden, men stedmoderen – ond eller ej – var en realitet i manges opvækst.
Døden var en nærværende del af livet for alle i alle aldre. Overtro og ydmyghed overfor skæbnen var ledetråde for mange handlinger.
I dag er børnedødeligheden lav, søskendeflokken mindre, men adskillelsen er truende på anden vis, og ’bonus’mødre og –fædre dukker op i mange børns liv som følge af forældrenes skilsmisser.

Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering
Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde. Alle hjalp til i hjemmet fra 3-års alderen.
Mange børn blev (indtil for 60-70 år siden) sendt ud at tjene før 10-års alderen som vogter- eller stalddrenge og som hjælpepiger omkring køkkenregionen. I byerne fik de småjobs på fabrikkerne, og derudover kunne smådrengene tjene som bude for håndværkerne og småpigerne som hushjælp.
Alle børn, som ikke tilhørte de rigeste lag, kom (indtil for 50 år siden) ud at tjene som 14-årige, pigerne som tjenestepiger, drengene som karle eller unglærlinge. Når pigerne holdt fri, vævede, syede og broderede de klæder og linned – men hvad lavede drengene om aftenen i deres sparsomme fritid mens pigerne strikkede og broderede?
Børnearbejde findes som fritidsarbejde i dag, hvor skolen er blevet det væsentlige. Formålet er indtjening til goder, som er smart og på den måde en social nødvendighed. Børnearbejde, hvor indtjening er for fysisk overlevelse, findes i dag i lande langt fra os, hvorfra varerne importeres billigt til butikker, som danske børn får råd til at købe lidt ekstra ind i.

Skolegang og børne-institutioner
Tilbud om skolegang for drenge var udviklet længe før, det blev almindeligt at tilbyde skolegang til piger. Rundt om i de større byer blev der bygget katedralskoler for drenge, og flere klostre havde drengeskoler, mens kun få havde undervisning også for piger.
Med lov om almindelig skolegang fra 1814 blev der skole for både drenge og piger i alderen 7 til 14 år. Dog blev skævvridningen fortsat ved at give drenge adgang til overbygningerne, og først i 1903 blev der også adgang for piger på de offentlige gymnasier.
I 1600-tallet blev Chr4’s forvaringshus for hjemløse børn opført i København, ligesom man i Århus i 1787 ved Vor Frue Kloster opbyggede ’spindeskole’ for de håbløst fattige, dvs. hjemløse børn. Hen mod 1900 blev der åbnet børneasyler til dagpasning af enlige eller gifte mødres børn fra arbejderklassen, når hun gik på arbejde – forløberne for børnehaver og vuggestuer. Samtidig blev der grundlagt en række opdragelsesanstalter for store børn, som ikke opførte sig ordentligt, og forvaringshjem for børn, som var handicappede, åndssvage eller på anden vis sære og vanskelige at have i hjemmene. Opdragelsesanstalterne var indtil 1970erne stort set opdelt i hjem for piger og hjem for drenge.
I Sverige erklærede Ellen Key 1900-tallet som barndommens århundrede. Dette varslede en helt ny børnepædagogik, som tog udgangspunkt i børns behov og afløste tidligere tiders tro på, at fornuft kunne bankes ind i børn.

Leg og legetøj
’Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke’ eller ’Peter har den gren så kær hvorpå trommen hænger – hvad du ønsker skal du få’. Der er flere eksempler på forskel mellem pigerne og drengene i den stadig udbredte og sungne julesang. Hvad børn fik, og hvad børn legede med i de øverste lag af samfundet, afspejlede de to køn. Piger var til flid og hjemlige sysler med dukker og tekstiler og senere hjemmets hele indretning og opretholdelse, mens drengene var til soldaterliv, samfundsliv og udadrettet virksomhed.
Blandt almue og i byproletariatet var legetøjet enkelt – men også her afspejler det de to hovedspor: dukker og omsorg til pigerne, soldater og aktion til drengene.
I nutiden, hvor det er god tone at behandle drenge og piger ens og forvente det samme af dem, er legetøjet atter blevet ekstremt kønsopdelt.

Klæder, krop og sport
Små drenge og små piger var i mange år klædt ens og lignede små piger - i de højere lag med hvide kraver og kjoleskørter, og mange af dem også med lange krøller. Alle i søskendeflokken kunne arve og bruge det samme tøj.
Da det blev almindeligt at købe fabriksfremstillet tøj til spædbørn frem for at fremstille det selv, blev det almindeligt med lyseblåt tøj til drenge og lyserødt til piger. Klædedragtens markering af de to køn har efter 4-5 års alderen været markant så langt tilbage, vi har børn afbildede, med drenge klædt i bukser og piger i skørter. Der var en kort, ’historisk pause’ i påklædning efter køn i 1970erne, hvor alle små børn var klædet som drenge med overalls. Nu er de røde og lyse pigefarver side om side med de mørke og blå drengefarver vendt tilbage med fornyet understregning af kønskarakteren.
Pige og drengeidræt har altid været kønsopdelt – historisk har der været tale om at overvinde grænser for bevægelse, frihed og afklædthed, navnlig for piger. Den store statusforskel, hvor ’livet er for kort til kvindehåndbold!’ som man sagde i 1990’erne, er trods mange gode eksempler på dygtige fightere i pigesport, uhyre sejlivet.
Den lette påklædning har de seneste år fundet vejen fra svømme- og sportshallerne og ind i småpigernes hverdagspåklædning og givet anledning til skænderier mellem pigebørn og forældre om korte bluser og lave taljer samt diskussioner hos børnefagfolk om graden af afdækning og klædelighed. Moden for piger sætter i dobbelt forstand piger fra indvandrermiljøer i et dilemma.

Bøger og medier
Drengebogen og pigebogen var et sikkert hit i 50’erne med Jan og Puk og alle de andre – længe før begrebet kvindelitteratur blev et faktum i voksenbogen. Unisex bøgerne var fremme allerede med ’De 5’-bøgerne, og har som genre fået en gevaldig renæssance med Harry Potter, hvis man ser bort fra Hermiones pigede flid og artighed og Rons drengede trang til sjov og skarnstreger.
Nutidens computerspil er mest for drenge, ikke fordi der ikke er fremstillet spil for og med piger (Pixeline f.eks.), men fordi drenge spontant vælger at bruge tid på computerspil og netsurfing alene eller i fællesskab med kammeraterne, mens piger trods lige adgang til computere ikke vælger det i samme udstrækning. Det kunne der forskes mere i – ligesom i de andre emner om arbejde, skolegang, tøj o.s.v. – og hvad er mere oplagt end at udforske sådanne emner sammen med børn.

Museotek. Museumsgæster kan læse mere om de udstillede genstande indenfor temaerne. Det kan man på computere det indrettede vidensrum Museoteket i stueetagen. Her kan man også læse om de genstande, som er knyttet til de enkelte personer i udstillingen. På længere sigt har vi planer om at udvikle et søgesite, hvor man uden at være på museet kan finde genstande, høre klip fra interviews og se filmstumper relateret til forskellige søgeord. læs mere >>