 | Irma f. 1930 i Århus Familie boede en overgang i husvildebarakker. F*(foto, blå kaffekande) K*(tættekam)
Opvask og hjælp til aftensmaden hørte til de daglige pligter. Tjente penge ved at gå med aviser. A*(kogebøger) (opvaskebalje, børste, viskestykke) (avistaske)
Startede i Paradisgade pigeskole som 7–årig. Yndlingsfag var håndarbejde og sang. S*(Foto 1. skoledag) (Klassebillede) (skoletaske) (skolepult) (gymnastikbukser)(strikkeprøve, kappe)
Irma var lærenem. Blev straffet med lussinger og endefuld. S*(karakterbog)(foto af afstraffelse)
Fik skolemad. S*(Spisekort)
Legede med dukker og stod meget på rulleskøjter. L*(dukke) (rulleskøjter)
Poesibogen blev fyldt med venindernes søde små vers og sangbogen flittigt brugt. L*(poesibog) (sangbog)
Fik tøj fra socialkontoret og arvede tøj efter storesøsteren. T*(livstykke) (forklæde) F*(krave)
Efter konfirmationen arbejdede hun på tøjfabrik. S*(syprøve)
Familien Irmas familie var en arbejder/proletarfamilie. Faren var uddannet bager, men arbejdede som maler også som kunstmaler og var i lange perioder arbejdsløs. Moren arbejdede med rengøring for andre mod betaling. Der var 4 børn: Georg f. 1922 Lillian f. 1926 Irma f. 1930 Elisa f. 1940
Først boede familien i en lille, fugtig to-værelses lejlighed på Christiansbjerg. Så flyttede de en kort overgang i nogle husvildebarakker, og da Irma var fem flyttede de til en lejlighed i Sct. Clemensstræde i midten af Århus.
Lejligheden i Clemensstræde var ca. 60 m2 og bestod af 3 værelser, køkken og eget toilet. I et værelse sov børnene, de tre største, i køjesenge, i det næste mor, far og senere lillesøster og i det tredje værelse var der kombineret dagligstue og spisestue. Mormoren boede i nærheden og var meget sammen med børnene.
Arbejde og pligter Når forældrene var på arbejde, passede børnene sig selv og hinanden. Irma havde pligter, især som skolebarn skulle hun være med til at:
- gøre rent i hjemmet og vaske op.
- lave mad eller forberedelser til maden såsom at pille kartofler o.l.
- passe lillesøsteren, der blev født, da Irma var 11 år.
- Og så havde Irma en avis-plads.
Påklædning Irma havde altid pænt rent tøj på, enkelt i stil. Familiens socialt dårlige kår gjorde, at de fik tøjhjælp fra socialkontoret. Samtidig syede moren tøjet om, så den ældre søsters tøj kunne gå i arv til Irma.
Skole Irma gik på Paradisgade skole, som var en borgerskole/kommuneskole. Skolen var en ren pigeskole. Skoleåret gik fra april – april. Irma begyndte i 1. klasse som 7-årig. Hun gik 7 år i skole. Irma arvede en gammel, brugt skoletaske, som begge hendes store søskende tidligere havde brugt. Hun havde ikke noget penalhus. I klassen var der i alle 7 år ca. 26-28 elever, som sad to og to ved hver skolepult. Skoledagen begyndte kl. 8 og varede til kl. 14, og hun gik i skole 6 af ugens 7 dage.
Fag i skolen: - Skriftlig og mundtlig dansk. Med stilskrivning og genfortælling.
- Regning
- Religion
- Historie
- Gymnastik
- Husgerning
- Håndgerning
- Lidt fysik
- Sang
Afstraffelse I skolen brugte lærerne følgende afstraffelsesmetoder: eftersidninger, lussinger og endefulde. Pigerne fik karakterbog to gange om året
Skolemad Irma spiste på skolen. Skolemaden var forbeholdt de socialt dårligst stillede. Maden var god, og det var pedellens kone, der stod for den. I starten fik de to retter varm mad. Så kom krigen, og de måtte nøjes med mindre afvekslende mad, hvor sødsuppe med svesker og æbleskiver var de foretrukne desserter. For at kunne få skolemad skulle man have et ”kort”, der hang om halsen i en snor.
Fritid Irma havde ikke megen fritid, når skoledagen og pligterne var klaret. Irma brugte meget af den sparsomme fritid på sin lillesøster, som hun var meget glad for. De tog på ture i Mølleparken og i Botanisk Have. Besøg hos mormoren i dennes hjem eller i hendes kolonihave . Så kørte hun på rulleskøjter, og nogle gange måtte kvarterets børn deles om rulleskøjterne, så havde de hver kun én på. Ellers legede hun i gården hjemme eller hos mormoren. Krop Irma fik lidt undervisning i 7. klasse om bierne og blomsterne. Men den primære information om menstruation, seks og drenge fik de stadig i gården hjemme eller i skole, af ældre søskende, kammerater eller ældre elever. |