 | Henrik Birger Madsen f. 1917 Blev født i Århus på spædbørnshjem som uægte barn. F*(babystøvler/foto)
Som 1-årig til bedsteforældrene i Skagen. Hjemmet var præget af Indre Mission. F*(broderi ”Guds fred”) (Ankers billede af ”fisker”) (klipfisk) (matroskrave)
En dag var han ulydig og blev straffet af sin mor, der var hans bedstemor. F*(vaskestok)
Pligter var at bære kul ind og at hjælpe far, der var hans bedstefar, med at tømme lokumsspande. A*(kulspand) (trillebør)
Blev opereret for mellemørebetændelse og senere for en hjernesvulst. K*(fotos Henrik m. bandage om hovedet) (operationsredskaber) (termometer)
God i skolen. Fortsatte i mellemskolen. S*(skolebog) (udskrivningsbevis)
Fritiden foregik med leg i naturen. L*(legetøjsskib) (mønter) (fiskekrog) (muslingeskaller og sneglehuse) (sort cykel)
Løb på skøjter med præstens Anne-Lise, som han var meget varm på. L* (skøjter)
Henrik havde tit matrosbluse på. F*(matroskrave) T* (matrosbluse)
Henrik Birger Madsen blev født som uægte barn på Bethesdahjemmet i Århus i 1917. Moren er fra Skagen (18 år gammel) faren Thomas Birger Højberg (20 år gammel). Henrik har aldrig mødt faren. Han kommer 1 år på Bethesdahjemmet, herefter opvokser og opdrages han hos bedsteforældrene i Skagen (mormor og morfar) som deres egen søn. Mormor var 46 år på det tidspunkt, morfar var lidt ældre. Familien var indremissionsk. ”Moren” var aktiv i bevægelsen. Der var syv børn i familien: 5 piger (mellem dem Henriks biologiske mor) og to drenge, hvoraf Henrik var den yngste som efternøleren. Det var et fiskerhjem, og ikke velhavende.
Henrik fik sandheden at vide om sin biologiske mor i konfirmationsalderen.
Henrik kom til at bo hos moren Lis, da han skulle på gymnasiet i Aalborg i tre år. Hans stedfar var ikke god mod ham (de kunne ikke enes).
Henrik havde der to søskende, Bodil og Aksel.Henrik beholdt kontakten til sine ”forældre” resten af deres liv, de døde i slutningen af 50´erne, og han blev ved med at opfatte dem som sine forældre.
Alle børn i familien Madsen er født i perioden 1893 – 1910 – 1917. Børn af Marianne og Jakob: f. 1893 Stine (uægte) Cristine Mathilde f. 1896 dreng (døde som 6-årig) f. 1898 Lis (Mathilde Elisabeth) f. 1900 ? Sofie f. 1903 Esther f. 1905 Ellen f. 1910 Kristian f. 1917 Henrik
Der var 7 års forskel mellem Kristian og Henrik. Moren (bedstemoren) Mariane stammede fra en forholdsvis velhavende fiskerfamilie, hvor de 6 ud af 10 børn overlevede barndommen. Faren (bedstefaren) stammede fra en fattig fiskerfamilie, hvor omkring 5 søskende levede.
Hjemmet Familien boede i et meget langt hus i Skagen, og det var delt på midten, så der boede en anden familie i den anden halvdel af huset – en smed, hans hustru og datter.Familien Madsen havde i stueplan en dagligstue, spisestue, soveværelse, køkken og gang (under altanen), og gang til trapperummet. Loftsetagen var udnyttet 100% og bestod af et stort værelse (børnenes sovesal) med altan, et lille værelse (drengenes – en ad gangen efter alder når det blev ledigt), pulterrum fyldt med kasserede ting og skorsten i midten af loftet. Henrik boede sammen med pigerne i det store værelse indtil 9-10 års alderen. Efter at Kristian flyttede hjemmefra, fik Henrik det lille værelse for sig selv (9-10 år gammel), hvor der var en seng og en lille bogreol. Der var kakkelovn i det store loftsværelse, den måtte børnene fyre i men kun en gang imellem om vinteren, også selvom det var iskoldt ovenpå. I det store værelse var der en skydelem i gulvet – man skubbede den til side for at få varmen op fra dagligstuen, men man kunne også se og høre alt, hvad der foregik i dagligstuen nedenunder. Henrik sov i en jernseng i det store værelse hos pigerne, som var forholdsvis store på det tidspunkt – den yngste var omkring 12-13 år gammel.
Leg/fritid Henrik er opvokset i Skagen. Hans lege og fritid blev meget præget af fiskeri og hav – det var udendørslege og aktiviteter. ”Renden” – en bred grøft langs husets østside – stivet af med pæle og brædder – fyldt med vand fra vådområderne ved nordstrand (brovandene). ”Renden” blev brugt af beboerne omkring til at tømme deres affald ud i.
Henrik studerer livet i vandet, liggende på maven, fanger små fisk som han opbevarer i syltetøjskrukker. Han går ind under broen, hvor ”renden” forsvinder inde i halvmørket (gys og hemmelighedsfyldt). Han bygger skibe med master, kommandobro, kanoner, redningsbåde, koøjer og leger med dem i vandet ”renden”, ved at bruge en pind med en snor for at styre sejladsen. Han legede med skibe alene eller sammen med legekammeraterne (sørøverlege). Om vinteren står Henrik på skøjter langs ”renden”.
Sommerlege Om sommeren – leg med kammeraterne på stranden og i vandet – mest af tiden konkurrencer i vandet: Spring på hovedet i vandet fra stenene, dykke ned efter sten, og spadsere hen over revtomten med sten – hvem kunne nå længst. Også hvor langt ud kunne man svømme. Som mindre var Henrik på udflugt til stranden med sin søster (mor). Som ældre (11, 12, 13) leger Henrik med kammeraterne på havnemolen, hvor de kan hoppe i vandet fra 5 meters højde, fra en svær planke. Ellers var der udspring fra kutternes styrehus i havnebassinet. De farlige spring i vandet blev holdt hemmelige over for forældrene. Vådområder ved nordstrand blev besøgt om sommeren af drengene, for at fange salamandere og gamle frøæg. Om vinteren blev området til de fineste skøjtebaner, hvor både drenge og piger legede sammen (kæde-tag-fat). Henrik fik sommetider lov at komme med sin far (fiskerne) på havet. Som regel var han allerede, sammen med kammeraterne, om bord om aftenen og sov i kahytten. På de ture smagte Henrik brød - sigtebrød - med et tykt lag smør og et tykt lag sukker. (Hjemme brugte de margarine med farve). Henrik fiskede fra molen med snøreline sammen med kammeraterne meget ofte. Fiskestangen var en lang træpind med lang line og krog med snegl og muslinger på. De fangede rødspætter, gråsej og ulke.
Henriks legekammerater Olaf (søn af bundgarnsfisker), Jacob, Jens, Johannnes, Michael, Gisse (nærmeste naboers dreng). De havde sammen gravet en hule i klitterne – det var deres samlingssted (de var omkring 10-11 år). Hulen blev forsynet med kasser, som blev brugt som stole og borde. Henrik tjente lidt penge, når der var store fangster af fisk på havnen, og de skulle renses for at blive solgt. Drengene tog tit på prøvesejladser med nye kuttere – også i stormvejr, hvor de blev søsyge – det var meget vigtigt at kende kutterne i havnen og alt om dem (størrelse, hestekræfter osv.) – det var en æressag.
Udendørslege i skoven Her kom kun drenge og i flok. De byggede huler i træerne, sloges med andre drengebander. Henrik var en anfører for sin bande (Birkebenerne – ikke kriminelle) – drenge fra nabolaget.Drengene spillede om penge i skoven. Spil ”Klink”, hvor man kaster mønter op mod et hegn, mønten lander på jorden, så tæt på den som muligt, vinderen samler alle mønterne op (også de andres) og kaster dem op i luften, mens de andre råber plat eller krone. Og han får så lov at beholde de mønter, som lander med den udråbte side opad.Henrik spillede sommetider kroket sammen med unge mennesker, når de manglede nogen til at spille. Med en kammerat (Michael) byggede han en vogn, som de legede med.
Indendørslege På et stort loft hos kammeraten Olaf legede de krig med papsoldater. Soldaterne var samlet gennem lang tid fra Familiejournalen. Soldaterne blev stillet på loftsgulvet fæstnet i en lille træfod. De blev skudt ned med papirkugler affyret med gummielastikker.Med Gisse (dreng fra fattig familie, mor sindssyg, far drak, børnene passede sig selv, blev kriminelle) stjal de i forretningerne tobak og cigarer, som de så røg.
Drenge/pige-lege I badehusene og redskabsskurene legede de lægelege. De trak bukserne ned på hinanden til undersøgelse. Første forsøg på samleje (10-11 år) Henrik blev småforelsket i 2. mellem i præstens datter Anne Lise. De holdt hinanden i hånden på isen, og bagefter spadserede de hjem.Henrik legede med sin fætter Poul (søn af mors søster) og broren Kristian. Hjemme hos Poul var der megen udendørsplads, kæmpe have ( familien havde købmandsforretning og var velhavende), en hest og en jumbe (vogn), som de kørte ture i. Poul var betydeligt ældre end Henrik.
Krop og tøj Henrik fik meget af tøjet efter sine ældre søskende. Tøjet blev omsyet (f.eks. fik han en frakke syet af en omsyet gammel pigefrakke. Han hadede at gå i den og fik den ødelagt i regnvejr – han fik bank af sin mor for det – eneste gang med stokken fra gruekedlen ude i vaskehuset. Når det var nødvendigt med nyt tøj, kørte han og forældrene til Sindal, hvor et familiemedlem havde en manufakturforretning. Henrik fik skældud, hvis han revnede sine bukser – moren reparerede dem.
Kropslige fornemmelser - seksualitet Drengene onanerede, mens de var i klitterne, det var en slags manddomsprøve, som drengene skulle bestå. Henrik havde en oplevelse med en flagstang ved ishuset. En klatretur udløste en stærk lystfornemmelse, som han ikke kunne forklare over for sig selv dengang. Han prøvede de næste dage at opnå denne samme følelse ved at klatre op ad den stang, men intet resultat. De fik ikke noget at vide om deres seksualitet, hverken i skolen eller hjemme – det var tabuemne. Henrik fik viden om disse ting gennem andre kammerater, som han badede sammen med. Sundhed og sygdom I 7 års alderen blev han opereret for mellemørebetændelse, det var en familiesvaghed – bror Kristian gennemgik samme operation, da han var 1 år. Operationen foregik på sygehuset. Da Henrik var 13 år, blev han kørt på sygehuset i sygevognen (en stor sort kasse på store gummihjul, trukket af to heste) og opereret for en svulst på lillehjernen. Familiens læge stillede diagnosen.
Skole Kun i forbindelse med Henriks forelskelse i præstens datter Anne Lise – der gik i den samme klasse. Klassebillede fra 2 mellem. Ingen erindringer fra skolen. Henrik fortsætter uddannelsen – han tog gymnasium i Aalborg, og bagefter uddannede han sig til lærer på Ranum Seminarium. Leg Henrik var også omgivet af levende dyr – han legede med duer sammen med sin far. I perioder legede han med en kat og en hund – de var dyr fra nabolaget. Han havde en cykel (pigecykel) som 7-årig for første gang – fra Lis (hans biologiske mor). |