Ejnar Rasmussen f. 1899 v. Hadsten

Delte seng med din bedstemor. I slagbænken sov der fire af dine søskende. Far slog ofte.
F*(slagbænk)
S*(spanskrør)

Utøj, fluer og rotter var fattigmandsplager.
F*(lus) (fluer)

Som 6-årig kom du ud at tjene på en gård.
Her passede du køerne fra kl.4 om morgenen til kl.10 om aftenen, om vinteren var arbejdsdagen noget kortere.
A*(møggreb) (tøjrpæl, reb, hammer, grime) (mælkespand) (malkestol)

Husbond betalte 7 øre i skolemulkt for hver dag, han holdt dig hjemme fra skole.
A*(skolemulkt/7 øre)

Skoleårets højdepunkt var skoleudflugterne. I 1909 var du til Landsudstilling i Århus.
S*(billede af landsudstillingen/abessinervisen)

Du tjente lidt penge på at gå ærinder, for eksempel med barselspotte, og på at sælge rottehaler. Pengene sparede du op på en skolesparekassebog.
L*(skolesparekassebog) (barselspotte) (rotte)

Som fastelavnssoldat indsamlede du penge til fastelavnsfesten.
L*(fastelavnskostume)

Du arvede tøj efter dine søskende. Til din konfirmation fik du et sæt matrostøj af husbond for ”otte års lang og tro tjeneste”.
T*(drengeskjorte)
A*(skudsmålsbog)



Erindring trykt i Ejnar Rasmussen: En murersvend tager form. Arbejdererindringer 5. 1984.

Familie
Faren bødker, moren malkekone. Hun fødte 15 gange. Han er født som nr. fire. Forældrene gik tidligt. Moren skulle malke kl. fire om morgenen og igen kl. fire om eftermiddagen. Faren mødte også tidligt. Så lå børnene og kravlede rundt imellem hinanden i en såkaldt slagseng m. låg, der dog var åbent. Ejnar selv sov i sengen hos bedstemor, der var enke og boede i fattighuset nær ved – et bindingsværkshus midt i byen. Af hende lærte han Fadervor. Fik kosten i barndomshjemmet, hvorfra han ikke har gode minder. Var der besøg og det kneb med sengeplads, lånte moren et knippe halm, og så indrettede man sengepladser på gulvet.

Arbejde
Ejnar blev fæstet til en gård, da han var seks år. Kom derefter sjældent hjem. Delte seng med karlen, hvor også tjenestepigen af og til kom og lagde sig. For at han ikke skulle sladre, fik han af pigen en æggeblomme rørt ud med sukker, og af karlen fik han lovning på tæsk.

Ofte kom herregårdsbørster på besøg i karlekammeret. To mand i hver ende af sengen med dynen over sig. Spillede kort, drak, bandede og fortalte grimme historier. ”Jeg lå klemt op ad væggen og kunne ikke falde i søvn”. Husbondfolkene forlangte mere af ham, end han kunne klare. Får, ungkvæg og plage stod om sommeren tøjret langt fra huset, og dem skulle han hver morgen kl. 4 tilse og flytte. Med bare fødder i dugvådt græs, og stubmarker gav ophovnede fødder. Igen til middag og kl. 9 om aftenen. 15 køer stod et andet sted, og de skulle flyttes flere gange om dagen. Fra han var 10, deltog han om vinteren i morgenmalkningen, rensning i stalden og fodring, inden han fire dage om ugen skulle i skole. Da han var 12, blev han, da karlen var stukket af, sendt ud at pløje. Prøvede at tage hjem og beklage sig, men fik kun tæsk af faren og blev jaget af sted igen. Var meget mørkeræd.

Husbond slog ham ikke, men det gjorde den voksne søn og de skiftende karle. Som regel unge fyre på 17-18 år. Men blev aldrig mishandlet som af sin far. Var der i 8 år. Arbejdstid om sommeren fra fire morgen til 10 aften. Om vinteren lidt kortere. Ikke tilfreds med kosten. Har ofte fundet spyfluers efterladenskaber i kødet. Madmor forærede hvert år til jul seks gamle koner en rugkage og et stykke blodpølse, som Ejnar bragte ud. En stor dag. Han fik enten et stykke kandis, en håndfuld pebernødder, en toøre eller en femøre. Sommetider var han også ude med barselskrukker med hank indeholdende sødsuppe med svesker. Også der fik han drikkeskilling. Det var den eneste løn, han modtog.

Derudover deltager i kommunens rottebekæmpelse. Hos sognefogeden kunne man sælge rottehaler. Fem øre pr. stk. Var jordemoder, når grisesøerne skulle fare. Hans lille hånd kunne trænge ind og få fat i griseungens tryne og således hjælpe soen. Ikke ufarligt, soen kunne bide. Fik 10 øre for hver levedygtig gris. Da han var 12 år, havde han 25 kr. i skolesparekassen. ”Dem hævede min far uden mit vidende. Jeg græd og har ikke siden haft lyst til at spare”.

Skole
Fire dage om vinteren og to dage om sommeren. Sov tit. Havde aldrig tid til at læse lektier. Men læreren var god. Han slog aldrig. Husker en skoleudflugt, der gik til landsudstillingen i Århus i 1909. Abessinerlejren gjorde stort indtryk.

Leg/fritid
På vej ”hjem” fra skole. Især om vinteren kneb det med at komme hjem til tiden. En herlig kælkebane og et gadekær med is, hvor de gled på (havde ikke skøjter). Fik lussinger, når han kom for sent hjem. Om sommeren tog han nogle gange sammen med andre skoledrenge en dukkert i en nærved liggende bæk. En af kammeraterne druknede der. ”Når jeg en gang imellem havde fri søndag eftermiddag, havde min mor altid lidt lækkert til mig.”

Da han blev 11 år, blev han optaget i fastelavnsdrengenes kreds: 15-20 drenge gik fastelavnssøndag rundt i sognet med faner i spidsen og sang ved dørene. Raslede med bøsser og samlede penge til fest i forsamlingshuset fastelavnsmandag aften, hvor forældrene var gæster. 5 drenge bestemte, hvem der skulle være konge over hæren. Var pyntede som soldater med skrårem og skråhue. Da han var 13, blev han valgt til konge. En gammel kone lavede kongekroner og dronningekroner. Dronningen blev valgt på festen. Kongen og dronningen åbnede ballet. En gang om måned med husbond til marked i Hadsten. Gik dertil med et par får med lam, store kalve eller en ko, der skulle skiftes ud. Fik penge til honningkager.

Krop og klæder
”Den første gang, jeg havde lædersko på, var, da jeg i 1913 blev konfirmeret. Dem og et sæt matrostøj fik jeg af husbondfolkene i konfirmationsgave. For otte års lang og tro tjeneste. Af mine præstekammerater fik jeg nogle telegrammer og af min mor en salmebog. Det var alt. Mine forældre var inviteret med på gården til middag og eftermiddagskaffe. Da vi havde hygget os lidt, kom den yngre husbond og sagde: ”Nu kan du godt trække i dit gamle tøj. Nu skal vi ud og fu’er (fodre)”.
Efter konfirmationen blev han 4. karl på en anden gård.