Asta Nielsen f. 1881 i København

Din mor sørgede over sin førstefødte, der døde som spæd.
F*(kisten)

Din mor fortalte fantastiske eventyr og sang vemodige danske sange.
F*(barnestol) (barnesko) (kyse) (visehæfte)

Fattigdom og kakerlakker hørte dagligdagen til.
F*(kakerlakker) (rotter)

Dine pligter var opvask og rengøring.
A*(opvaskebalje) (børste) (viskestykke)

A*En ekstra skilling tjente du på at løbe ærinder.
(kurv m. indkøb)

K*Familien var præget af sygdom.
(injektionssprøjte)

Din mor brød sig ikke om afstraffelse i skolen, hun ville selv ordne det.
S*(lineal)
F*(ridepisk)

Din fantasi blev holdt i gang af litteratur, heltindeberetninger og skuespilleri.
L*(tørklæder/1001 nats eventyr/Henrik Ibsen)(dukke)

Drømmen om den hvide konfirmationskjole blev til en sort kjole, da din far døde kort før konfirmationen.
T*(sort konfirmationslivstykke)




Asta Nielsen er født i 1881 i København i en fattig proletarfamilie. Hendes far, Jens Christian Nielsen (1843 – 1895), stammer fra Jylland, hvor han tilbragte sin barndom sammen med sin enlige mor og en storebror. Han arbejdede hårdt fysisk og gik ikke i skole. Han mødte Astas mor til et bal for underofficerer, på et tidspunkt hvor han var korporal. Astas mor, Ida Frederikke Petersen, f. omkr. 1842 –1912, kom fra København fra en proletarfamilie med 10 børn, hvoraf 7 overlevede barndommen. Astas far var møllersvend og sporvognskonduktør, og hendes mor hjalp også til med at forsørge familien, hun vaskede og gjorde rent for andre mod betaling.

Det første barn i familien døde et år gammel.Asta har én søster, Johanne, der er 4½ år ældre end hende selv. Familiens kår er ekstra tynget af langvarig sygdom hos faren og den ældste datter. Faren pådrager sig en alvorlig svækkelse efter et uheld på et stillads i 1878. Da han ikke kan fortsætte i militæret efter dette uheld, bliver han, med hjælp af familien, ansat som møllersvend på en dampmølle i Malmø, Sverige, hvortil familien flytter, da Asta er 1½ år gammel.
De bliver i Malmø de næste 7 år.

Astas far var syg i 17 år i kortere eller længere perioder og døde så herefter som følge af sygdommen. Søsteren Johanne, som Asta har et meget nært forhold til hele livet igennem, lider af gigtfeber med tilbagevendende anfald og er aldrig helt rask. Moren, som er en robust kvinde, passer sin syge mand og barn, samtidig med at hun arbejder som rengørings- og vaskekone samt reparerer melsække mod betaling for møllen.

Asta husker sin mor som en stor, viljestærk kvinde, syngende mens hun udførte sit arbejde. (De viser, hun sang, var tit tragiske, dramatiske og fulde af uhygge). Moren kunne en mængde digte og sange (med et utal af vers), som hun deklameredefor sine døtre i skumringstimen om vinteren ved den varme kakkelovn. Søster Johanne sad på en lille barnestol ved siden af mor og Asta på en skammel ved mors fødder og med hovedet i hendes skød. Digtene var om Elenore Christine i
fængsel og Elvira Madigan o.l..

Moren sang for sine døtre, f.eks. ved Johannes sygeseng og på fødselsdage. Folkelige sange lærte hun ved besøg i Casino og på Morskabsteatret i København i sine unge dage. Og det var dem, hun sang, mens hun arbejdede med melsækkene eller rengøringen.

Faren var mild, han var god til at sysle med hænderne – han lavede en kludedukke til Astas 3 års fødselsdag. Dukken hed Lisbeth. Han lavede også dukkestuemøbler
til hende.

Moren var den, som afstraffede børnene, f.eks. for at snavse eller ødelægge deres tøj. Hun brugte ridepisken til at slå med (den var rød- og gulflettet med spidsen i trævler,og den hang på krogen), hvor hårdt og hvor tit nævnes ikke af Asta. Dog
kommenterer hun, at måske var pisken så slidt pga. afstraffelser.

Familien flyttede mange gange. Asta nævner en lille kvistlejlighed i Fredericiagade i København, hvor hun kom til verden med jordemoderens hjælp (det skulle der også betales for). På det tidspunkt var de meget fattige, og faren var syg. Efter flytningen til Malmø (hvor Asta var 1½ år gammel), får faren fast arbejde på møllen, hvor han senere bliver formand på magasinerne – men lønnen er ikke så stor, at familien kan leve af den, så moren hjælper med melsækkelapning, og et værelse lejes ud.

Den første lejlighed i Malmø er i et baghus over en stor gård. Lejligheden ligger i Mortensgade. Der er en lang stejl trappe til første etage. Her er der to lejligheder – Astas familie bebor den ene. På gangen, ved vinduet, sidder moren, når hun reparerer melsække. Næste lejlighed er i Ostindiefahrergaden – en mørk og fugtig stuelejlighed i et lavt hus over en smal gård. Lejligheden var fuld af kakerlakker. Familien flytter herefter til et lille hus tæt ved byens hovedgade (centralt) beliggende i Humelgade, efter at faren er blevet forfremmet på arbejde, og moren ophører med at lappe melsække. Der er tre værelser i huset – et til gaden (luksus). Familien havde følgende møbler: en sofa, morens ungdomsklædeskab, morens mahognikommode fra tjenstepige-tilværelsen, et malet klædeskab, et spisebord med fire stole, et lille mahognibord til piber og to senge. I det nye hus bliver der ekstra møbleret med et helt møblement med vinrødt betræk, nøddetræsbord og pillespejl fra loft til gulv med hylde til nipsting.

Skole
Asta går i skole om formiddagen og om eftermiddagen. Hun startede skolen i Sverige (Malmø), da hun var 5½ år. Lærerinden brugte linealen til at afstraffe eleverne med. Lektierne lærte de udenad, sætning for sætning. Asta lærte i skolen tegning, stavning og en masse salmevers. Asta gik i skole i København, Husumgades skole, da familien kom tilbage fra Sverige. Her fik hun problemer med retskrivningen, fordi hun havde boet i Sverige og var vant til at skrive på svensk. Asta arbejdede hårdt i skolen for at opnå en plads på den første bænk. Hun får flidspræmie fra skolen ved slutningen af skolegangen – det var en kommode.

Arbejde/pligter
Som 8½-årig gør Asta rent hjemme og passer sin syge far. 12 år gammel har hun en morgenplads hos en ældre, fattig dame, hvor hun vasker op osv. Samtidig har hun morgenplads hos bageren – og hjælper med rengøring. Som 13 –14-årig arbejder hun også for nabokonen – hvor hun passer huset og børnene.

Leg/fritid
Hun leger meget med sin søster i fritiden. Som lille bliver hun passet af samme søster. Hun leger med kludedukke, dukkestue. Sminke og udklædning og spiller teater. Leg med søsteren – forretning. Legekammeraterne er børn fra nabolaget.

Krop og klæder
Laksko, søndagsture i hatte, frakke osv. Til konfirmation en sort lang kjole pga. farens død.

Sygdom
Asta havde nyrebetændelse, da hun var 9-10 år – det var meget alvorligt, og det varede i 5 uger.  Hendes søster – hun havde gigtfeberanfald og får indsprøjtninger af ”huslægen”. Asta får nervesygdom i forbindelse med farens dødsfald – hun får indsprøjtninger 3 gange om ugen på poliklinikken.

Medier – bøger
De arvede nogle bøger (fra farens bror). Asta læser og spiller ”Tusind og en nat…” Samt Henrik Ibsens ”Brand”