 | Anna Skovgård Nielsen f. 1905 i Laasby Mister to spæde søskende. F*(kisten) (begravelsesbrev)
Havde mange pligter derhjemme. A*(opvaskebalje, børste, viskestykke) (spand og klud) (skurebørste) (tæppebanker)(skrællekniv) (strikkepinde) (vindepinde)
Dårlige boligforhold gav meget sygdom i familien. K*(tættekam) (termometer) (stetoskop) (Foto af husvildebarakker)
Var stolt af sin skoletaske, som moderen havde lavet. S*(hessiantaske) (bibel m. børnetegninger) (læreklud)
Blev straffet med spanskrør i skolen. S*(spanskrør)
Legede i frikvartererne med. S*(bold) (glansbilleder) (marmorkugler)
I fritiden legede Anna med sine brødre. L*(pilefløjte/flitsbue/stenslynge) (kælk)
Var læsehest, også når hun passede søskende. L*(børneblad) (Robinson Crusoe)
Moderen syede alt børnenes tøj. T*(livstykke)
Familien Annas familie bestod af far, mor og 7 børn, hvoraf hun var nr. 2 og eneste pige. Familien var uheldig og endte meget, meget fattig. Nedturen startede, da faderen var uheldig at hugge sin venstre tommelfinger af ved noget skovarbejde. Familien flyttede mange gange, og der blev stadig flere munde at mætte. Faren havde problemer med at håndtere arbejdsredskaber pga. sin manglende tommelfinger, men han kom til at arbejde som teglværksarbejder, og senere slog han skærver bl.a. til vejbelægning.
Efter 5 flytninger endte familien i kommunens husvildebolig (i Ingerslev), og det var alt andet end sjovt. På det tidspunkt var der 4 børn i familien. ”Der var 3 stuer, den ene blev brugt til værksted, den anden var så fugtig, at det drev ned af væggene. Her kunne vi slet ikke opholde os, og der var heller ikke nogen kakkelovn. Så måtte vi have 3 senge, en vugge med barn i selvfølgelig, et bord, en bænk og et par stole, det var alt det far, og mor ejede .. i den sidste stue.” I køkkenet var der cementgulv, rådne borde og hverken komfur eller gruekedel. Mor måtte koge vasketøj, lave mad og bage i kogekakkelovnen i den eneste stue, de kunne være i. Her i stuen blev 2 drenge født. De døde begge som små. Vand fik de fra en mergelgrav hele sommeren. Her boede familien i ca. tre år (fra Anna var ca. 6 til 9 år).
Da Anna er 11½, flytter familien tilbage til Låsby, og her blev de så boende. Her forbedredes familiens forhold til det tålelige.
Arbejde og pligter Anna skulle våge over de små i vuggen, to små brødre som begge dør som små (de små betød meget for Anna). Anna skulle være barnepige. Skulle lære at strikke. Som 14-årig kom Anna ud af skolen og ud at tjene hos en gartnerfamilie. Her skulle hun gøre rent, vaske op, skrælle kartofler m.m. Anna fik 75,- kr. for 7 måneders arbejde.
Herefter fik Anna en ny plads, fordi gartneren ikke havde brug for en pige i løbet af vinteren. I denne plads var hun i to år.
Skole Da Anna var 7 år, begyndte hun i skolen i Ingerslev. Hendes mor syede hendes taske af hessian og broderede hendes navn og fødselsdato på med rødt uldgarn. Anna var meget stolt af sin skoletaske.
Dagen startede med en salme og morgenbøn. Så var der bibelhistorie, regning, skrivning, danmarkshistorie, geografi, grammatik og håndarbejde.
Gymnastik havde de kun om sommeren ude på legepladsen. Her var tove, ribber og balancebom placeret.
I frikvartererne legede de:
- sanglege
- byttede glansbilleder
- spillede med marmorkugler
- spillede bold
Om julen var der juletræ i skolestuen. Der var en nisse, og de fik godteposer.
Spanskrøret blev brugt, når de ikke kunne deres lektier.
I Låsby kom Anna i en ny skole. Det var en meget større skole end den i Ingerslev, og hun fik flere fag bl.a. verdenshistorie, botanik og skrivning i takt. Hun var en flittig og dygtig elev og kom til at sidde som nr. 2.
Påklædning/Krop ”Nyt tøj fik vi aldrig, men mor var dygtig til at sy, og vi fik engang imellem noget foræret, som de bedrestillede var vokset fra, så det syede mor om på en håndsymaskine ….” Moderen strikkede også strømper til dem, når hun havde råd til at købe garn.
Fodtøj: Børnene gik i hjemmesyede kludesko indenfor og træsko udenfor.
Anna troede på storken, til hun var 13 år. Det var en skoleveninde, der fortalte hende, hvordan tingene rigtigt hang sammen, da moderen ventede sit sidste barn.
Leg og fritid Om sommeren var der masser af plads at lege på, og så legede Anna med sine brødre. De legede med:
- stenslynger
- flitsbuer
- røver og soldater
- pilefløjter
- om vinteren brugte de slæden, og de havde en is-slæde, som de styrede med en pigkæp. Så lavede de også glidebaner og gled på deres træsko, det var kun de fine, der havde skøjter.
Bøger/medier ”Når jeg sad ved vuggen, læste jeg lektier, og al mulig anden læsning.” På skolen var der et børnebibliotek, og det var her, Anna lånte bøger.
Skoleblad ”Mit blad” til 25 øre. |