Lev dig ind i et barns verden

Af Therese Thim, 7.a, Kragelundskolen
Et kridhvidt rum, oplyste udklædningsværelser, billeder af børn fra gammel tid. Gå selv på opdagelse efter spor til historien om det barn, du selv kan vælge!
Lev dig ind i et af fortidens børns hverdag ved at tage ind og se Kvindemuseets medrivende ud-stilling ”Pigernes og drengenes historier” - en sjov og anderledes måde at få viden på. En perfekt udstilling for børn i alle aldre. Og hvem kunne have troet, at man måtte klatre på montrerne?

En rejse gennem en helt anderledes hverdag
Jeg træder ind i en gang. Til venstre er der en stor og sort, aflang tavle, hvor der med store barnlige bogstaver står ”Pigernes og drengenes historier”. På tavlen hænger der nogle kort med 14 piger og 14 drenge fra årene 1865-1977, hvorpå der står navn og fødselsår. Der er også et foto af barnet.

Jeg får straks lyst til at vide mere. Man kan tage et kort og vende det om. Her står der nu numre, som vil føre mig rundt omkring i udstillingen. Til højre er der store sorte montrer med glasruder for. På montrerne må man klatre, og nogle gange skal man kravle under dem. Inde bag glas-set er der forskellige ting, som har tilhørt børnene på kortene. Tingene kan f. eks. være legetøj, gamle breve, tandbørster, hjemmesko, skoleting, og tøj, så man kan se, hvordan tingene så ud dengang. Ting som man havde på den tid, barnet fra ens kort er fra. Et nummer bag på mit kort har nu ført mig til to gamle stykker papir. Det er en stil, som er skrevet med en pæn skråskrift. Det er så vildt at tænke på, at hende på mit kort har siddet og skrevet noget som jeg nu står og kigger på. Numrene giver ligesom en rejse gennem en hel hverdag, og der danner sig straks billeder inde i hovedet af, hvordan det var at være barn lige præcis på den tid.

Det blændende hvide rum
Der er et rum. Der er kridhvidt over alt. Et blændende lys, som er en anelse rødt, oplyser rummet. Midt på det lidt gummiagtige gulv ligger to store, hvide sækkepuder. Her kan man sætte sig og slappe af. Her er behageligt. Helt stille og fredeligt. Der er en speciel slags ro over rummet. Der er en lille touchskærm, hvor man kan vælge, hvilken farve lyset skal have. Det er et sjovt rum, men dog kan man undre sig en del over, hvad dette rum egentlig skal til for. Hvad har det med udstillingen at gøre? Jeg synes ikke rigtig, det passer ind. Men måske er det meningen, at det er her, man skal sidde og tænke på, alt det man lige har oplevet?

Klæd dig ud!

Hvis man går igennem det hvide rum, kommer man til et skriggrønt rum. Gulvet, væggene og loftet er grønt. Rummet er oplyst af grønt lys, som nærmest skærer i øjnene. Dette er rummet, hvor drengenes tøj hænger. Det hænger ned fra loftet og har små numre på, så man kan se, hvad for noget tøj de forskellige drenge på kortene gik med. Hvis man fortsætter, kommer man til et skrig-pink rum. Her er pigernes tøj. Rummet er oplyst af skarpt pink lys. Tøjet har numre på, og så finder man ved hjælp af nummeret bag på sit kort ud af, hvad for noget tøj barnet har gået med. Det er sjovt at se, hvad for noget tøj børnene har gået med igennem de sidste hundrede år, for der hænger nemlig tøj fra alle de tider, som børnene kommer fra. Og prikken over i’et er selvfølgelig, at man selv kan få lov at klæde sig ud i noget af tøjet. Det er en fantastisk mulighed for at leve sig ekstra meget ind i livet som barn på lige præcis den tid, man nu har valgt. Det er rigtig godt!

Historiernes mørke
Jeg træder ind i et andet rum. Her er kulsort. Det er svært at se noget, og her er helt stille. Fra loftet hænger en slags stofrør. Jeg går ind i et af dem. Nogle hovedtelefoner hænger på væggen, og jeg tager dem på. Med det samme strømmer lyden ud. Det er en person, som fortæller en historie. Han fortæller om en episode i hans liv, som han ikke har fortalt forældrene. I dette rum hører man historier fra børnenes liv. Historier, som de ikke engang har fortalt deres forældre! Nogle af historierne er endda fortalt af børnene selv som voksne. Det, at det er de rigtige personer som fortæller, giver en ekstra, livagtig effekt. Men det er ikke så smart, at historierne bare kører og kører, for når man så kommer ind, er historien allerede i fuld gang, og man kan ikke vide, hvad der er sket før.
Men jeg synes, det er en super god idé og godt fundet på at lave sådan et rum, for man kan ikke andet end koncentrere sig om historien, fordi man er helt i sin egen verden i mørket.

Og du kan få endnu mere at vide!
Hvis man nu har lyst til at vide endnu mere om f.eks. Grethe som er født i 1920’erne, så kan man gå nedenunder. Her står computere, hvor man kan læse om alle de forskellige børn i udstillingerne. Her er også noget der kaldes Digital Guides, altså en lille computer som kan føre dig rundt i udstillingen, hvis du har lyst til at vide mere om kategorier som du kan vælge. Her høre hovedtelefoner til, så man kan gå rundt og lytte og kigge for sig selv. Jeg synes, det er super, at der er mulig-hed for at vide endnu mere, hvis man er rigtig interesseret.

Ikke som andre
Jeg synes, det er en fantastisk idé at lave en udstilling om, hvordan det har været at være barn til forskellige tider. Og så at Kvindemuseet har formået at lave udstillingen så livagtig og spændende! At man selv går rundt med sit kort og finder tingene efter numrene, er sådan en god måde at få viden på, fordi man selv går rundt og finder en slags spor, og dermed kan danne sig sit eget billede af barnet. Man får sin egen forestilling om, hvordan det nu lige var at være barn i f.eks. 1920’erne. Det er lidt ligesom en skattejagt, hvor man selv går og finder viden om ens person rundt omkring i udstillingen.

Godt at vide
Du kan besøge kvindemuseet, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, mellem kl.  10 og 16. Onsdag har de åbent helt til kl. 20. Udstillingen er gratis for børn under 18, for voksne koster det 40 kr., og den kan stærkt anbefales til familier med mindre børn, fordi de nok ofte synes, det er sjovere selv at finde historien, i stedet for at få den fortalt. Det er en udstilling, som ikke er som andre. Den fanger med det samme ens interesse, med alle dens sjove rum og gamle ting. ”Piger-nes og drengenes historier” er virkelig en oplevelse, der er værd at få!  

Kvindemuseet forener viden og leg
Og tager dermed skridtet videre mod den kulturelle revolution – i børnehøjde

Arendse Wenzel Måge, 7. årgang, N. Kochs skole
På Kvindemuseets udstilling 'Pigerne og drengenes historie' ser jeg ingen Må ikke berøres-skilte, afspærringer eller sure miner. Det er nemlig en interaktiv udstilling, perfekt for ethvert barn eller barnlig sjæl. Udstillingen er en stor skattejagt, museet har nemlig ønsket at gøre noget 'Sjovt og anderledes'.

På skattejagt
Jeg ser på den store tavle fyldt med laminerede A4ark. På hvert ark er der et billede af et barn, nedenunder billedet står et par linjer om barnet, de allermest basale fakta, så som navn, fødselsår, søskende og forældrenes stilling. På bagsiden af arket er en form for skattekort, der vil føre os til nogle af det valgte barns ejendele, så som: Legestøj, tøj og redskaber. Jeg skal både ned på knæ, op på tæer og kravle under montrer for at finde hvad jeg søger.
Jeg må indrømme, at jeg ikke var videre oplagt på skattejagt imorges, jeg var træt, og havde mest af alt lyst til bare at krybe ned under den varme dyne igen. Men så snart jeg begyndte at jage mit barns historie, blev jeg helt automatisk frisk og motiveret. Det er morgengymnastik for krop og sjæl på højt plan. Selvom udstillingen hovedsagligt fokuserer på målgruppen 2. - 6.klasseelever, tror jeg at den vil fange enhver med en lidt barnlig sjæl.

Paradis for legebørn
Godt i gang med skattejagten kan jeg virkelig se legebørnene komme op i mine klassekamerater og mig. Skattejagten fører mig ind i pigernes garderobe, hvor jeg ender med at finde et par små sko, der har tilhørt mit barn. Rummet er lyserødt, det virker meget stærkt. Jeg kan næsten smage kirsebær, efter at have været her lidt tid. Imponeret som jeg er, finder jeg mig selv 5 minutter efter i færd med at klæde mig ud sammen med en veninde. Her er et stort udvalg af udklædning: forklæder, træsko, kyser og kraver, her er alt hvad hjertet kan begære. Vi ender som malkepige og husmor, og fortsætter i disse roller med at udforske udstillingen.

Sciencefiction og ingefær
Endnu en gang finder jeg mig selv i et nyt rum. Rummet er et afslapningsrum. Rummet er stort, hvidt og relativt tomt. Det eneste inventar er to store sækkestole. Gulvet virker blødt, det er som om det giver efter. Lyset er også noget for sig: det er en form for lysshow, alt sammen i lyse farver. Jeg ved ikke om jeg vil kalde det afslappende; lyset  er ikke ubehageligt, men heller ikke komfortabelt. Lettere svimlende synes jeg. Jeg kan ikke lade være med at finde det uhyre fascinerende, der er noget sciencefiction over det. Det er som et frisk pust, som en mundfuld ingefær mellem to stykker sushi.

Et skridt nærmere den kulturelle revolution
Jeg synes, at udstillingen var en oplevelse udover det sædvanlige. Jeg synes, at de på Kvindemuseet lever op til deres eget ønske om at være 'sjove og anderledes'. De formår at lave en udstilling om børn, som rent faktisk også henvender sig til børn ved at gå ned i børnehøjde.
En 'klassisk' udstilling med alarmsikrede montrer og billeder man blot må se men ikke røre  mener jeg ikke, at børn får noget ud af. Børn elsker at lege, og de lærer af det. Jeg ville så brændende ønske, at der var flere tilfælde af 'kultur i børnehøjde'. Medierne er fyldt med: ” Danskerne er kulturelt dovne”. Men det er da klart, at halvdelen af befolkningen, altså børnene, ikke får noget ud af det, når man gør det så fisefornemt.
Får man skabt en interesse i kultur for børn, vil det automatik smitte af på forældrene og dermed en større del af samfundet. Sådan som Kvindemuseet griber Pigerne og Drengenes historie an, mener jeg, at der er taget et skridt på vej imod en kulturrevolution.