 | Dianas døtre – kvindelige jægere dengang og nu11. februar 2012
- 06. maj 2012
'Hva' fanden, da skød kællingen sgu ræven!' Et spontant udbrud
fra en mandlig jæger ved en konsortiejagt for ikke ret mange år
siden. Forundringen over, at kvinder kan ramme, eksisterer stadig i
bedste velgående. Og det er der måske ikke noget at sige til. For
selvom jagtens gudinde, Diana, og den vilde, utæmmede natur, moder
jord, er af hunkøn, har jagten traditionelt været et univers, som
mændene havde for sig selv. Et univers som de dog allerede følte
sig truet på for 100 år siden, da overklassens kvinder så småt
begyndte at gribe geværet: '.. hendes blotte tilstedeværelse som
skytte ødelægger stemningen, thi på klapjagten må ordet være
frit..' skrev Boganis, hvis datter, Karen Blixen, ironisk nok blev
en af tidens mest berømte kvindelige jægere.
I dag er ca. 8% af alle jagttegtegnsløsere kvinder. Kvinder ønsker
at komme ud i naturen, ikke bare for at være der, men for at være
en del af den. Lytte, sanse, være på spring og reagere hurtigere
end selv det mest opmærksomme dyr.
Hvem er nutidens kvindelige jægere, hvordan er deres jagtinteresse
opstået, og hvordan udøver de deres jagtinteresse? Det satte
Kvindemuseet og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum sig for at undersøge
i et stort fælles forskningsprojekt. 800 kvindelige jægere deltog i
undersøgelsen, hvor de udover faktuelle spørgsmål svarede på en
række spørgsmål om normer og holdninger. Spørgsmål som kan hjælpe
med til at afdække, hvilke myter og fordomme, der er reelle og
hvilke, der bare eksisterer som overleverede 'sandheder'.
Nu har museerne lavet en særudstilling, som fortæller meget mere om
de moderne kvindelige jægere og sætter dem og deres jagt i et
historisk perspektiv ved også at se på berømte kvindelige jægere
fra vores danske historie, bl.a. dronning Sophie Amalie og Karen
Blixen.
Kunstnergruppen Grethe Aagaard, Tanja Nellemann og Lise Schou har
stået for udstillingsdesign og -opbygning. I kunstnernes hænder
bliver det tørre stof fra museernes undersøgelser spillevende,
kryber op ad vægge og ned ad døre og sniger sig ind i bevidstheden
hos beskueren. Dianas Døtre er derfor en usædvanlig kulturhistorisk
udstilling, hvor ny og gammel kunst spiller sammen med
museumsgenstandene, twister universerne og forklarer sammenhængene
på en helt ny måde.
15. Juni Fonden har ydet det tilskud, som har gjort det muligt for
museerne at gennemføre udstillingsprojektet, mens
Kulturarvsstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har støttet den
undersøgelse, der ligger til grund for den.
|
