|
Teenageliv før og nu
Undervisningstilbuddet består af et besøg på museet og dertil
knyttet online undervisningsmateriale.
Både besøg og undervisningsmateriale er bygget op over
temaerne:
Det rigtige look - om udseendets betydning
Det frække - om unge og sex
Den eneste ene - om kærester og kærlighed
De gamle og vennerne - om familie og venner
Pigedrømme og teenagetøzer - om kvindeidealer og
forventninger
Drengedrømme og mandehørm - om mandeidealer og forventninger
De unge vælger emne og guides rundt i udstillinger og hjemmeside og
vil støde på genstande, lydklip, filmuddrag, breve, dagbøger og
meget mere fra tidligere tiders teenagere og nutidige. Til hvert
tema er der knyttet spørgsmål til debat samt faktuelle
oplysninger.
Udstilling og undervisningsmateriale er skabt i et samarbejde
mellem Kvindemuseet og Cyberhus og med lærere og elever fra
Marselisborg gymnasium og Kragelundsskolen tilknyttet.
Se mere på www.enterung.dk
EnterUng
Rummet er hvidt med en kæmpe projiceringsskærm. Iført 3D-briller
går man ind i et digitalt univers bestående af køkken, værelse og
badeværelse og man bevæger sig rundt med en wii-mote i
hånden.
Her kan man møde/høre 14-15-åriges tanker om kærlighed, ensomhed,
sundhed, strenge forældre osv.
Historierne lægger op til overvejelser om køn og identitet og er
interaktiv derved at de unge gæster har mulighed for at formulere
sig og få deres tanker ud på nettet.
Du kan se mere på youtube her.
EnterUng kan ses selvstændigt eller som en del af
undervisningstilbuddet Teenageliv før og nu.
For de ældste klasser og ungdomsuddannelserne.
Begge dele er gratis, hvis I selv finder rundt. 400 kr. med
instruktør. Husk at booke.
|