 |
|
Der er udarbejdet undervisningsmaterialer og lærervejledning til
forberedelse af og opfølgning på besøget på pigernes og
drengenes historier.
Publiceret undervisningsmateriale for 2. - 5. klassetrin er
udarbejdet som temahæfter: Familie, Leg og fritid, Bøger og medier,
Skole og institutioner samt børnearbejde.
For de store klasser: Barnepiger og stripperdrenge - Om
børns arbejde i det danske industrisamfund. Bogen bestilles på 8618
6471 eller på kontakt@kvindemuseet.dk
Temahefterne kan også downloades her
På nettet
Museet har også udarbejdet internetbaseret
undervisningsmateriale:
"Børnespejlet" www.boernespejlet.dk er undervisningsmateriale
for 4. -7- klassetrin om børnenes kulturhistorie gennem de sidste
150 år. Undervisningsmaterialet må frit bearbejdes af lærere og
elever. Materialet kan benyttes i dansk-, billedkunst og
historieundervisningen samt indgå i tværfaglig undervisning.
Børn i historien
Tag på besøg hos børn fra gamle dage og hør mere om, hvordan de
bor, går i skole og bruger deres fritid.
Mød Esther i 1928, Arne i 1935, Niels i 1948 og Helle i 1967. De
viser deres hjem frem og fortæller om deres dagligdag. "De historiske
boliger", handler om udviklingen i boligformer og levevilkår
gennem de sidste 90 år i Danmark.
Målgruppen er 3. - 6. klasse. På disse klassetrin kan materialet
benyttes som udgangspunkt for undervisning i fagene Dansk,
Historie/Samfundsfag, og Natur/Teknik.
Materialet kan desuden indgå i tværfagligt samarbejde med fag som
for eksempel Billedkunst, Musik og Hjemkundskab.
|